At løbe en morgentur anses af mange som en af de sundeste vaner, man kan have. Men for en 66-årig mand fra Sichuan-provinsen i Kina blev den daglige løbetur en usynlig fare, der til sidst kostede ham livet.
Lam Kang, der levede sundt og disciplineret, døde pludseligt af et slagtilfælde, og hans familie var chokeret over, hvordan hans ellers sunde vaner kunne ende så tragisk.
Den 66-årige mand var kendt som et forbillede for sine børn, når det kom til sund livsstil.
Det skriver Sanook.com.
Hver morgen stod han op kl. 4 for at løbe en tur og afsluttede med et let, hjemmelavet måltid. Hans kost bestod af naturlige ingredienser uden konserveringsmidler, og han spiste masser af frugt og grøntsager.
Men efter samtaler med lægerne gik det op for familien, at hans tidlige løbetur kunne have været en farlig belastning for hans helbred. Ifølge lægerne kan kulden om morgenen få blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket pludselig øger blodtrykket – en risikofaktor for personer med skjulte helbredsproblemer.
Lægerne gav flere anbefalinger for at undgå lignende tragiske hændelser. For ældre anbefales det at vælge varmere tidspunkter til motion og prioritere moderat aktivitet som langsom gang fremfor intens løb. Derudover bør kosten tilpasses for at sikre tilstrækkelig ernæring, især sunde fedtstoffer, der beskytter blodkarrene. Regelmæssige helbredscheck er også vigtige for at opdage og håndtere potentielle risici i tide.