21-årig inviterede veninde med på besøg hos sin far: Chokerende opdagelse ødelagde deres venskab

07/05/2024 05:52

|

Sebastian Ilsøth

Foto: TikTok
En ung kvinde taler ikke med hverken sin far eller tidligere "bedste veninde" længere, efter et 'uheldigt' fund i farens bil.

Mest læste i dag

Den 21-årige Autumn Ankerich fra Oklahoma i USA har delt en video på TikTok, hvor hun beskriver en chokerende hændelse, der har ført til, at hun nu hverken taler med sin far eller sin tidligere bedste veninde.

Ifølge The Daily Star stammer denne konflikt fra en sommer, hvor Autumn besøgte sin far og opdagede et brugt kondom i hans bil.

Dette kondom viste sig at være nøglen til en skandaløs afsløring om hendes far og veninde. Under sit sjældne besøg hos faren havde Autumn inviteret sin dengang bedste veninde med. Autumn, som var gravid på tidspunktet, gik tidligt i seng mens faren og veninden blev oppe og drak øl.

Autumn forklarer på TikTok, at hun allerede havde et anstrengt forhold til sin far, som hun beskriver som "ikke normal", og at hendes graviditet også betød, at hun ikke kunne deltage i festlighederne.

Næste dag fandt Autumn det brugte kondom i bilen og konfronterede straks sin veninde. Efter en intens diskussion erkendte veninden, at hun havde haft sex med Autumns far.

Veninden endte med at forlade stedet sammen med en ældre mand, hun havde mødt dagen før, og siden da har Autumn ikke haft kontakt til hende.

Som følge af hændelsen har Autumn heller ikke længere kontakt til sin far, der oprindeligt påstod, at det kun drejede sig om et kys.

Autumns fortælling på TikTok har fået over to millioner visninger og utallige støttende kommentarer, der fordømmer både faren og veninden.