Ufatteligt mange bilister gør det flere gange om ugen: Kan koste både kørekort og kæmpe bøde

28/04/2025 10:57

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Det kan koste både kørekortet og en kæmpe bøde.

Andre læser også

Der er en lang række trafikanter, der har problemer med højre fod, når de sætter sig bag rattet.

For selvom man har en tendens til at rase over andre bilers køremønstre, så praktiserer flere selv mange af de dårlige og ulovlige vaner.

Især hastighed er et område, hvor danskerne har udfordringer med at tage færdselsloven alvorligt.

44 procent af bilisterne svarer i undersøgelsen, at de har kørt hurtigere end fartgrænsen, mens 29 procent har kørt langsommere end fartgrænsen på motorveje. 

”Færdselsloven skal jo sikre, at trafikken bliver afviklet så glidende, at der ikke opstår potentielt farlige situationer. Motorveje er den mest sikre vejtype, men sikkerheden kan blive udfordret, både hvis man kører for hurtigt og for langsomt,” siger Lene Rasmussen, som er skadedirektør i Gjensidige

I følge færdselsloven har bilister pligt til at holde til højre, og man skal derfor trække ind til højre, så snart der er plads efter en overhaling. Undersøgelsen viser dog, at en del danskere ser stort på reglerne om, hvor man skal placere sig i trafikken. 18 procent indrømmer nemlig, at de ikke altid selv har fulgt reglen om at holde til højre. 

”Det føles måske mere trygt at blive liggende i midtersporet, men der er faktisk gode sikkerhedsmæssige grunde bag reglen om at holde til højre, Og så er det altså en stor hjælp for andre, hvis man kan finde ud af at blinke i god til, før man skifter vognbane. Pludselige opbremsninger kan hurtigt udvikle sig til ulykker, når farten er høj,” siger Lene Rasmussen. 

I undersøgelsen svarer 15 procent af bilisterne desuden, at de Ikke har overholdt bremseafstanden, 12 procent har Ikke blinket i god tid, før de skiftede vejbane, mens 10 procent har været i tvivl om reglerne for sammenfletning.