Flere elbilsgiganter revset i ny rapport: De lever langt fra op til de forventelige standarder

02/11/2024 07:34

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Flere prominente mærker skuffer.

Mest læste i dag

Elbilindustrien står over for alvorlige udfordringer.

Det er i hvert fald konklusionen fra Amnesty International, som netop har udgivet en rapport, der vurderer, hvor godt bilproducenter dokumenterer deres håndtering af menneskerettighedsrisici i forsyningskæderne for elbilbatterier.

Rapporten peger på betydelige mangler på dette område – også blandt de største producenter.

Kinesiske BYD, en af verdens førende elbilproducenter, får den laveste score i rapporten med kun 11 ud af 90 mulige point og ender dermed på sidstepladsen blandt de 13 vurderede producenter.

I toppen af rapporten ligger Mercedes-Benz med den højeste placering, men resultatet er langt fra imponerende.

Den tyske bilproducent opnår 51 ud af 90 point, altså lidt over halvdelen af de mulige, hvilket var nok til at sikre førstepladsen.

Amnesty har vurderet bilproducenterne på baggrund af deres due diligence-politikker og selvrapporterede praksisser.

Evalueringsværktøjet, som Amnesty har udviklet, er baseret på internationale standarder og fokuserer blandt andet på risikostyring, kortlægning af forsyningskæder samt rapportering og afhjælpning af problemer.

Amnestys generalsekretær, Agnès Callamard, beskriver rapportens fund som dybt skuffende. Hun understreger, at producenter som BYD mangler gennemsigtighed i deres forsyningskæder, hvilket indebærer en risiko for, at de mineraler, der bruges i batterierne, kan være udvundet under kritisable forhold.

Her er den fulde liste:

  1. Mercedes Benz (51)

  2. Tesla (49)

  3. Stellantis (42)

  4. VW Group (41)

  5. BMW (41)

  6. Ford (41)

  7. General Motors (32)

  8. Renault (27)

  9. Nissan (22)

  10. Geely Auto (22)

  11. Hyundai (21)

  12. Mitsubishi (13)

  13. BYD Auto (11)