Slet disse apps med det samme: Hvis du har én specifik model, er du ekstra udsat

22/03/2025 18:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Du bør handle med det samme.

Andre læser også

Der er ingen tvivl om, at smartphones i dag er en uundværlig del af vores dagligdag.

Derfor er det heller ikke overraskende, at danskerne efterhånden er vant til at modtage advarsler om potentielle sikkerhedstrusler, der kan opstå i den digitale verden.

Nu er endnu en advarsel dukket op.

Android-brugere bør være særligt opmærksomme, da en nyopdaget trussel har afsløret skjult malware i apps, som mange muligvis har downloadet uden at ane uråd.

Ifølge det britiske medie Metro har sikkerhedseksperter fra Threat Fabric slået alarm om fem specifikke apps, der indeholder den skadelige malware Anatsa. Denne software arbejder i det skjulte for at kompromittere brugernes finansielle sikkerhed.

Selvom truslen gælder alle Android-enheder, er det især ejere af Samsung Galaxy-telefoner, der bør være på vagt, da netop disse enheder er blevet udpeget som særlige mål for angrebene.

"Et unikt aspekt ved denne dropper er dens ondsindede kode, der er specifikt rettet mod Samsung-enheder," udtaler Threat Fabric og understreger dermed en bekymrende tendens.

Google har allerede fjernet de inficerede apps fra Play Store og forsikrer, at Google Play Protect beskytter brugerne mod kendte trusler. Men hvis du allerede har downloadet en af de berørte apps, kan din enhed stadig være i fare.

"Alle de identificerede apps er blevet fjernet fra Google Play," bekræfter en talsperson fra Google, der understreger virksomhedens hurtige reaktion på problemet.

De pågældende apps er:

  • Phone Cleaner – File Explorer

  • PDF Viewer – File Explorer

  • PDF Reader – Viewer & Editor (com.jumbodub.fileexplorerpdfviewer)

  • PDF Reader: File Manager

Hvis du har nogen af disse apps installeret, bør du slette dem med det samme.