Senest.dk Redaktion
En enorm galakse i det tidlige univers havde mistet sin rotation, før den havde tid til at få den.
Astronomer havde forventet at finde en hurtigt roterende ungalakse, da de pegede James Webb-teleskopet mod et fjernt lyspunkt med katalognummeret XMM-VID1-2075. I stedet fandt de en kæmpe, der ikke spinder. Stjernerne bevæger sig i tilfældige retninger, og fabrikken for nye stjerner er gået i stå.
Galaksen ses som den så ud, da universet kun var knap to milliarder år gammelt, og det er præcis dét, der har fået forskerholdet til at undre sig. Resultaterne er offentliggjort i Nature Astronomy den 4. maj 2026.
En kæmpe uden bevægelse
XMM-VID1-2075 indeholder flere gange så mange stjerner som Mælkevejen og hører dermed til blandt de mest massive galakser, der kendes fra det tidlige univers. Den slags vægtklasse opnår galakser normalt først efter mange milliarder år med fusioner og indstrømmende gas, der sætter dem i hurtig rotation.
Holdet bag fundet ledes af Ben Forrest, forsker ved University of California, Davis. Han forklarer i en pressemeddelelse fra UC Davis, at netop denne galakse ikke viste nogen tegn på rotation, og at det var overraskende og meget interessant.
Den stille tilstand minder om de såkaldte slow rotators, altså langsomt roterende galakser, der typisk findes i det nære univers efter ti milliarder års udvikling. Forrest beskriver fundet som foreneligt med nogle af de mest massive galakser i det nære univers, men tilføjer, at det var lidt overraskende at finde sådan en så tidligt i kosmisk tid.
En kollision i den modsatte retning
Holdet har en mistanke om årsagen. På billederne af XMM-VID1-2075 ses et stort overskud af lys ude i siden af galaksen, og det peger på, at noget har været på besøg.
Den mest sandsynlige forklaring er en kollision mellem to galakser, der roterede i nogenlunde modsat retning. Når to spind ophæver hinanden, står tilbage en stor klump stjerner, der bevæger sig kaotisk, præcis som forskerne måler på XMM-VID1-2075.
Det er en hurtig genvej til en sluttilstand, som ellers tager mange milliarder år at nå.
Endnu et resultat der udfordrer modellerne
XMM-VID1-2075 indgår i MAGAZ3NE-projektet, en systematisk kortlægning af massive, gamle galakser i det tidlige univers. Holdet undersøgte tre galakser fra samme æra med Webb-teleskopets nær-infrarøde spektrograf og kunne for første gang måle, hvordan stjernerne reelt bevæger sig så langt tilbage i tiden.
Forrest understreger over for phys.org, at tilsvarende studier længe har været mulige for nære galakser, men at det er meget vanskeligt at gennemføre dem på fjerne objekter, fordi de fremstår langt mindre på himlen.
Webb-teleskopet har siden opsendelsen leveret den ene overraskelse efter den anden fra det tidlige univers, blandt andet uventet store galakser, ekstremt tunge sorte huller og nu altså en galakse, der er løbet fra sin egen udvikling. Hver gang skal teoretikerne tilbage til skrivebordet og overveje, hvor hurtigt de første galakser kunne bygges og bremses.
XMM-VID1-2075 er endnu et eksempel på, at det unge univers var en travlere arbejdsplads, end modellerne har givet plads til.
