En kandidat på en jordstor planet i den beboelige zone har gemt sig i Kepler-data siden 2017.
Signalet lå i et arkiv, ingen automatisk algoritme havde sat hak ved. Først da PhD-studerende Alexander Venner gennemgik gamle observationer manuelt, blev det klart, at en jordstor planet kunne kredse om stjernen HD 137010 i stjernebilledet Vægten, oplyser NASA.
Planeten har fået betegnelsen HD 137010 b og ligger cirka 146 lysår fra Solen. Hvis den findes, har den en radius på omtrent 1,06 jordradier og kredser om sin stjerne på cirka 355 dage, skriver forskerholdet i The Astrophysical Journal Letters.
Det er en sjælden kombination. De fleste tidligere opdagelser af jordstore planeter i den beboelige zone er sket omkring kølige røde dværgstjerner, mens HD 137010 er en lysere K-dværg, der minder mere om Solen.
Fundet i et enkelt 10-timers dyk
Studiet bygger på en enkelt transitobservation fra Kepler-rumteleskopets K2-mission i 2017, hvor planeten passerede foran sin stjerne og fik lyset til at falde i cirka ti timer. Automatiske detektionsalgoritmer kræver typisk flere transitter, før de markerer et signal, og derfor blev observationen liggende i arkivet i årevis.
“Den blev fuldstændig overset. Den bedste måde at opdage den på var faktisk bare at kigge,” siger Alexander Venner, der ledede arbejdet under sin PhD ved University of Southern Queensland.
Holdet gennemgik signalet for de sædvanlige falske forklaringer, blandt andet baggrundsstjerner og dobbeltstjernesystemer, skriver Space.com. Ingen af dem kunne forklare lysdykket bedre end en planetpassage.
Mulig beboelig zone, men kold
Stjernen er svagere end Solen, og planeten modtager kun omkring 29 procent af den stråling, Jorden får. Ligevægtstemperaturen er ifølge NASA højst minus 68 grader celsius, og holdet vurderer, at der er 40 procent sandsynlighed for, at HD 137010 b ligger i den konservative beboelige zone, og 51 procent for den bredere optimistiske zone.
Den kolde profil betyder, at en eventuel overflade næppe ligner Jordens som vi kender den.
“Hvis HD 137010 b har en atmosfære som Jordens eller Mars’, vil den sandsynligvis være koldere end Antarktis,” siger Alexander Venner til Sci.News. En tættere atmosfære med mere kuldioxid kunne dog i princippet hæve temperaturen.
Stadig en kandidat
HD 137010 b er endnu kun en kandidat. Med kun ét observeret transit er omløbsperioden behæftet med betydelig usikkerhed, og forskerholdet anfører selv et muligt interval på alt fra omkring 296 til 555 dage.
Forskerne peger på, at stjernens lysstyrke gør planeten til et oplagt mål for opfølgende observationer fra jordbaserede instrumenter, ESA’s kommende PLATO-teleskop og på sigt NASA’s Habitable Worlds Observatory.
Studiet blev publiceret i The Astrophysical Journal Letters den 27. januar 2026.