En softwarefejl hos Amazon viste kunder svimlende regninger – men ingen skulle betale.
De fleste kender den lille synken i maven, når en større regning end ventet dukker op i indbakken. Forestil dig så at logge ind på din konto og se et estimeret beløb på flere milliarder kroner for noget, der reelt kostede småpenge.
Det var virkeligheden for en lang række Amazon-kunder den 17. juli. En bruger, hvis faktiske forbrug den seneste måned havde været 0,19 dollar (ca. 1,30 kr.), fik pludselig vist en estimeret regning på næsten 2,5 milliarder dollar (ca. 17 milliarder kr.). Andre så tal, der var endnu vildere.
Fejlen ramte Amazon Web Services (AWS), techgigantens udlejning af servere og computerkraft, som store dele af internettet kører på. På tværs af verden vågnede kunder op til estimerede regninger, der spændte fra hundredvis af millioner til flere billioner dollar. En konsol viste ifølge tech-mediet InfoQ et månedsforbrug på 7,1 billioner dollar (ca. 49 billioner kr.), en anden en regning på over 225 milliarder dollar (ca. 1.500 milliarder kr.).
Regnestykket løb løbsk
Årsagen var langt mindre dramatisk end tallene. En softwareændring i AWS’ system til at beregne estimerede regninger fik systemet til at bruge forkerte enhedspriser, da det skulle forudsige kundernes cloud-udgifter. Resultatet blev astronomiske overslag, der intet havde med det reelle forbrug at gøre.
Amazon slog hurtigt fast, at der ikke var noget at frygte. De viste beløb “afspejler ikke det faktiske forbrug og de faktiske omkostninger”, oplyste virksomheden via sin statusside. Fejlen ramte kun de estimater, der blev vist i kundernes kontrolpanel, ikke de reelle fakturaer. Ingen blev altså opkrævet et forkert beløb.
Panik, skærmbilleder og lettelse
Det var dog en mager trøst for de brugere, der først opdagede tallene. Skærmbilleder spredte sig hurtigt på sociale medier, ofte med en blanding af rædsel og galgenhumor.
“Jeg så lige 1,5 billioner dollar på min AWS-regning, og min sjæl forlod min krop”, skrev en bruger på X. På Reddit fortalte en anden, at panikken havde fået konkrete følger: vedkommende var nær ved at få hjerteanfald, da to små lagerbøtter med få megabyte data udløste et overslag på en halv milliard dollar (ca. 3,4 milliarder kr.).
Fejlen kom oven på en tid, hvor selv reelle AWS-regninger kan være enorme. Enkelte storkunder betaler i dag månedlige beløb i hundredmillionklassen, drevet af den voldsomme vækst i kunstig intelligens. Det gjorde det svært for nogle at gennemskue med det samme, om tallet var en fejl eller et mareridt.
Amazon skruede ned og regnede om
Amazon forsøgte først at rulle softwareændringen tilbage, men det løste ikke problemet. I stedet satte virksomheden opdateringen af estimaterne på pause, så tallene ikke kunne vokse yderligere, og gik i gang med at genberegne dataene med korrekte priser.
Til gengæld rejste sagen spørgsmål om selskabets egne alarmer. AWS’ interne systemer, der skal fange netop den slags afvigelser, reagerede ikke som ventet, og det var kundernes henvendelser, der for alvor slog alarm.
For kunderne var beskeden fra Amazon til sidst ganske enkel: der var “ingen handling påkrævet” fra deres side. Regningen på 17 milliarder var, ligesom de øvrige svimlende tal, aldrig andet end en fejl på skærmen.