Vågner du konstant om natten for at gå på toilettet? Her er grunden

28/11/2024 16:38

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Der findes flere forklaringer på fænomenet.

Mest læste i dag

Mange af os kender det godt: Klokken er tre om natten, og du gropper dig vej til badeværelset i halvmørket. Men hvis natlige toiletbesøg er blevet en fast del af din søvnrytme, kan der være flere faktorer på spil.

Det skriver det britiske medie Express.

Søvnekspert Kathrine Hall deler her indsigt i, hvad der kan være årsagen til dine hyppige opvågninger om natten – og hvordan du kan slippe af med dem.

Når blæren kalder om natten
Ifølge NHS er det normalt at skulle op at tisse en til to gange om natten. Men hvis det bliver en vane at vågne flere gange, bør du være opmærksom.

Denne tilstand, kaldet nokturia, kan ifølge eksperter være tegn på sundhedsproblemer som diabetes eller urinvejsinfektion.

Søvnstillingen kan være løsningen
En uventet løsning på problemet kan være din soveposition. Kathrine Hall anbefaler at sove på siden, især hvis du lider af søvnapnø.

Forskning viser, at en soveposition på siden kan hjælpe med at holde luftvejene åbne og stabilisere vejrtrækningen, hvilket kan reducere de natlige toiletbesøg. Hvis du plejer at sove på ryggen eller maven, kan det være tid til at justere din stilling.

Undgå 'vanddrivende' vaner
Hvis du har tendens til at drikke et stort glas vand inden sengetid, kan du prøve at skære ned og i stedet tage små slurke, hvis tørsten melder sig om natten.

Alkohol bør også undgås, da det har en vanddrivende effekt, som kan forværre problemet.

Skru ned for varmen
Også temperaturen i rummet spiller en vigtig rolle. Mange sover bedst i et køligere værelse, og Kathrine Hall anbefaler at holde temperaturen omkring 20 grader for at opnå optimal søvn. Et for varmt rum kan forstyrre kroppens temperaturregulering og afbryde den dybe REM-søvn.

Så næste gang du vågner om natten, kan det være en god idé at kigge på både dine vaner og din sovestilling. Det kan være vejen til en mere sammenhængende og rolig nattesøvn.