Tordenvejr og græspollen er en farlig cocktail: Eksperter advarer om “thunderstorm asthma”

Fænomenet kaldes thunderstorm asthma og rammer, når kraftig regn slår pollenkornene i stykker og spreder mikroskopiske allergenfragmenter, der trænger dybt ned i lungerne.

Det har ført til kollektive astmaepidemier i blandt andet London, Napoli og Melbourne. Med varmere og fugtigere somre i Nordeuropa advarer forskere om, at risikoen også vokser her.

Pollenkornene sprænges af regnen

Mekanismen er godt beskrevet i den medicinske litteratur. Når pollenkorn fra græs eller andre planter rammes af kraftig fugt under et tordenvejr, suger de vand til sig og brister af det såkaldte osmotiske chok. Hvert græspollenkorn kan frigive omkring 700 stivelseskorn, der er små nok til at passere næsens filtre og nå helt ned i lungerne, skriver et internationalt forskerhold i en faglig gennemgang af forskningsfeltet.

Hvor et helt pollenkorn typisk standser i næse og hals og giver høfeber, virker fragmenterne som en astma-trigger. Det er derfor, mennesker der aldrig har haft astma før, pludselig kan få et alvorligt anfald midt i et sommerregnvejr.

Astma-Allergi Danmark beskriver det samme fænomen i deres egen vejledning: “Tordenvejr er ikke en pollenallergikers ven. Den kraftige regn, som ofte følger et tordenvejr, slår pollenkornene i stykker, så der frigøres hundredvis af stivelseskorn, der indeholder de allergener, som du reagerer på”, oplyser organisationen.

Melbourne 2016 blev en folkesundhedsalarm

Den hidtil voldsomste episode skete i Melbourne 21. november 2016. Et tordenvejr ramte byen midt i højsæsonen for græspollen, og 10 mennesker døde af astmaanfald i løbet af få timer. Hospitalerne blev overrendt af patienter, der havde svært ved at trække vejret. Mange af dem havde aldrig fået en astmadiagnose.

I tidsrummet efter stormen blev der besvaret 2332 alarmopkald, og målinger viste en 250 procents stigning i antallet af bristede græspollenkorn i luften.

Lignende, men mindre, episoder er registreret i Birmingham i 1983, London i 1994 og Napoli i 2004. De fleste af de ramte havde kun høfeber forud, ikke en astmadiagnose.

Tyskland har set de første tegn

Et tysk forskerhold fra Universitetet i Augsburg har analyseret luftbårne pollenkorn og akutte astmatilfælde i forbindelse med tordenvejr i Bayern. Studiet fandt en svag, men statistisk signifikant sammenhæng mellem atmosfæriske forhold under torden og akutte astmatilfælde. Forskerne konkluderer dog, at thunderstorm asthma endnu ikke er et stort folkesundhedsproblem i regionen.

Den vigtigste enkeltstående risikofaktor er ikke astma, men netop høfeber. Allergisk rhinitis er til stede i 70-100 procent af de registrerede tilfælde, fremgår det af en gennemgang i Medical Journal of Australia.

Klimaet flytter risikoen mod nord

Det er den nordeuropæiske udvikling, der bekymrer forskerne. Et varmere og fugtigere klima skaber netop de betingelser, der giver kraftige tordenbyger.

“I takt med den globale opvarmning stiger temperaturen i atmosfæren som helhed, og det gør også, at den bliver mere fugtig”, siger klimaforsker ved DMI Martin Olesen. Han fortsætter: “De to ting tilsammen øger mulighederne for at få de her kraftige tordenbyger. På den måde kan man både få nogle mere voldsomme byger, og man kan få dem oftere.”

Tendensen passer ind i DMI’s øvrige fremskrivninger. Selvom den samlede sommernedbør forventes at ligge nogenlunde uændret frem mod år 2100, vil den i stigende grad falde som kraftige byger frem for jævn regn, oplyser DMI i deres klimaatlas.

Op mod en million danskere er i målgruppen

Antallet af potentielt sårbare i Danmark er stort. Astma-Allergi Danmark vurderer, at 415.000 danskere over fem år har astma, og at omkring 1 million danskere i alderen 16 til 65 år har høfeber med allergi over for pollen, husstøvmider eller dyr, oplyser organisationen i sin egen statistik.

Det er især dem med græspollen-allergi, der står i frontlinjen. Græspollensæsonen kulminerer i Danmark fra slutningen af maj til midten af juli og falder dermed sammen med den periode, hvor sommerens kraftigste tordenbyger typisk forekommer.

Hvad kan man gøre, hvis tordenen kommer

Forskerne bag den internationale gennemgang anbefaler, at høfeber- og astmaramte holder sig indendørs med lukkede døre og vinduer, indtil stormfronten er passeret, hvis tordenvejret rammer på en dag med højt græspollen i luften.

For dem med kendt astma bør forebyggende inhalationsmedicin være velindstillet i hele pollensæsonen. Forværring af åndedrætsbesvær under eller efter et tordenvejr bør tages alvorligt og ikke afskrives som almindelig høfeber.