Senest.dk Redaktion
Et nyt studie med 47 kvinder over 50 peger på, at tidspunktet betyder mere end menuen.
To grupper spiste stort set det samme og tabte sig lige meget. Alligevel var det kun den ene gruppe, der blev skarpere i hovedet. Forskellen? Hvornår på dagen de spiste.
De fleste kender fristelsen ved en sen aftensnack foran fjernsynet. Netop den vane kan ifølge ny amerikansk forskning gøre mere ved den aldrende hjerne, end vi har troet.
I et pilotstudie fra Rutgers University fulgte forskere 47 kvinder mellem 50 og 79 år med overvægt gennem seks måneder. Alle skar 500 kalorier af deres daglige indtag. Den ene gruppe på 26 kvinder samlede al deres mad i et vindue på under ni timer, i snit 8,2 timer og typisk mellem klokken 10 og 18. De øvrige 21 spredte måltiderne ud over cirka 12 timer, som de fleste af os gør. Det oplyser American Society for Nutrition, der stod bag konferencen, hvor resultaterne blev fremlagt i slutningen af juli.
Samme vægttab, forskellig hjerne
Begge grupper tabte cirka syv kilo i løbet af det halve år. Men da kvinderne blev testet på en række kognitive opgaver, skilte den ene sig ud.
Gruppen med det korte spisevindue klarede sig markant bedre på tests i rumlig planlægning og problemløsning end kvinderne med det brede vindue. De lavede også færre fejl i opgaver om hukommelse og indlæring, selvom den forskel ikke var statistisk sikker. På tests af multitasking og reaktionstid var der ingen forskel mellem grupperne, fremgår det af dækningen i fagmediet Healio.
Pointen er, at vægttabet var ens. Alligevel var det kun kvinderne, der spiste tidligt og samlet, som blev bedre til at tænke.
“Der var en beskeden effekt af tidsbegrænset spisning på at forbedre rumlig planlægning og problemløsning og på at reducere fejl knyttet til hukommelse og indlæring,” siger studiets ledende forsker, Sue Shapses, professor i ernæringsvidenskab ved Rutgers. Hun tilføjer, at jo mere spisevinduet blev snævret ind, jo større var forbedringerne.
Hvorfor tidspunktet ser ud til at tælle
Forskerne ved endnu ikke præcis, hvad der driver effekten. Men en central mistanke er kroppens døgnrytme. Når måltiderne samles i dagtimerne, flugter maden bedre med det indre ur, der styrer stofskifte og søvn. Et snævert spisevindue betyder også, at kroppen får flere timer uden mad, hvilket kan påvirke betændelsestilstande og de signalveje, der registrerer næring.
Netop de mekanismer, samspillet mellem døgnrytme, næringssignaler, inflammation og stofskifte, vil holdet nu undersøge nærmere, oplyser Neuroscience News.
Shapses peger selv på timingen omkring sengetid som en mulig nøgle.
“Vægttab i sig selv vil holde noget af det aldersrelaterede kognitive tilbagegang på afstand, og disse data tyder på, at der kan være yderligere gevinster, hvis man stopper med at spise fire timer før sengetid og begrænser fødeindtaget til 8-9 timer om dagen frem for det sædvanlige vindue på 12 timer,” siger hun.
Lovende, men langtfra endeligt
Der er grund til at holde igen med de store konklusioner. Studiet er lille, det omfatter kun kvinder, og resultaterne blev fremlagt som et foreløbigt sammendrag på ernæringskonferencen NUTRITION 2026 i National Harbor i Maryland. De er endnu ikke gennemgået i den fagfællebedømmelse, som kræves før en egentlig publicering.
Forskerne efterlyser derfor større undersøgelser, før man kan sige noget sikkert. Men fundet peger i en retning, der er lige så enkel som den er overraskende: For hjernen kan det, klokken viser når du spiser, vise sig at betyde mere end det, der ligger på tallerkenen.
