Forskere så for første gang hvad influenza gør inde i din celle – og det var noget ingen anede

De fleste danskere har prøvet at ligge fladt med influenza en kold vintermorgen og mærke kroppen give op. Nu har forskere for første gang kortlagt, hvad der i virkeligheden foregår inde i cellerne, mens man ligger der – og de fandt et angreb, ingen havde set før.

Et hold fra det europæiske molekylærbiologiske laboratorium EMBL i Hamborg og partnere i Berlin og Zürich har lavet det første detaljerede kort over, hvordan influenza A-virus omprogrammerer proteinerne inde i en inficeret menneskecelle. Resultatet blev offentliggjort den 20. juli 2026 i tidsskriftet Nature Microbiology.

Virus opløser cellens skjulte dråber

Den store overraskelse gemte sig i cellekernen. Her fandt forskerne små, dråbelignende rum kaldet paraspeckles – strukturer, der normalt holder på en række RNA-bindende proteiner. Da influenzaen ramte, gik disse dråber i opløsning, og de indespærrede proteiner blev sluppet fri. Alt tyder på, at virusset selv kan bruge dem til at formere sig.

Det, der gjorde forskerne sikre på, at det ikke var et tilfælde, var, hvor konsekvent det skete.

“Det, der overraskede os mest, var paraspeckles. At se disse små organeller i cellekernen opløse sig, ensartet på tværs af hver eneste cellelinje og hver eneste influenzastamme, vi testede, fortalte os, at det ikke er en bivirkning af infektionen – det kan være en strategi,” siger førsteforfatter Iuliia Kotova, der lavede arbejdet på EMBL Hamborg og nu er ved ETH Zürich.

Der kan ligge en ekstra gevinst for virusset i manøvren. Ifølge gruppeleder Jan Kosinski tyder noget på, at paraspeckles hjælper cellen med at forsvare sig, og at virusset derfor slår to fluer med ét smæk.

“Der kan også være en anden fordel for virusset: noget tyder på, at paraspeckles bidrager til cellens stressrespons og til reguleringen af antivirale gener, så ved at nedbryde dem kan virusset også svække dele af cellens forsvar,” forklarer han.

To veje ind i cellen

Paraspeckles var kun den ene af to angrebsstrategier, kortet afslørede. Den anden handler om hæmagglutinin, det overfladeprotein influenzavirus bruger til at binde sig til vores celler. Forskerne fulgte, hvordan proteinet bevæger sig gennem cellens indre transportsystem, og fandt en række menneskelige proteiner, der uforvarende hjælper med at folde og færdiggøre det.

For at nå så langt ind i cellen kombinerede holdet to teknikker: en særlig form for massespektrometri, der kan fastfryse to proteiner i det øjeblik, de rører hinanden, og en tilpasset udgave af AI-værktøjet AlphaFold, der forudsiger, hvordan proteiner er formet.

“XL-MS gør det muligt for os at indfange protein-protein-interaktioner direkte i inficerede, intakte celler og samtidig give strukturel information om, hvordan de foregår,” siger Boris Bogdanow fra virologisk institut ved Charité i Berlin.

Vejen mod bedre vacciner

Pointen rækker langt ud over den enkelte vintervirus. Hvert år koster sæsoninfluenza op mod 650.000 menneskeliv på verdensplan og gør mellem 3 og 5 millioner mennesker alvorligt syge.

De menneskelige proteiner, virusset er afhængigt af, er nemlig oplagte mål for ny medicin – og metoden kan bruges på farligere vira. Bogdanow peger på, at fremgangsmåden lægger grunden til at studere vira med pandemisk potentiale, som fugleinfluenzaen H5N1.

“Vores arbejde giver en ny måde at studere influenza-vært-interaktioner i deres naturlige sammenhæng og med strukturel indsigt,” siger Jan Kosinski.