Flere undersøgelser antyder, at personer, der følger en vegansk livsstil, kan være mere udsatte for ernæringsmæssige mangler sammenlignet med dem, der spiser animalske produkter.
Det bekymrende er, at selv veganere, der tilsyneladende får dækket deres daglige proteinbehov gennem plantebaserede kilder, ofte mangler to vigtige aminosyrer. Disse mangler kan på sigt udgøre en risiko for helbredet.
I USA følger mellem 1 og 5 procent af befolkningen en vegansk kost, der udelukker alle animalske produkter såsom kød, mælk og æg. I Danmark lever omkring 3 procent vegetarisk, men kun en mindre del af dem er fuldt veganske.
Plantebaserede kostformer har dog længe været forbundet med sundhedsfordele, herunder lavere risiko for hjertesygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer. En undersøgelse har endda vist, at man kan opleve helbredsmæssige forbedringer allerede inden for fire uger på en vegansk kost.
På den anden side har tilhængere af animalsk kost ofte fremhævet, at kød og mejeriprodukter er vigtige kilder til essentielle næringsstoffer – herunder proteiner, vitaminer og mineraler – som kan være svære at få nok af gennem planteføde alene.
Et australsk studie, der fulgte 240 voksne i alderen 30 til 75 år over et halvt år, understøtter denne bekymring. Deltagerne omfattede både veganere, lakto-vegetarer og kødspisere. Resultaterne viste, at de plantebaserede deltagere spiste flere grøntsager, frugter, bælgfrugter og nødder samt generelt undgik sukkerholdige drikke og junkfood.
De havde også et højere indtag af fibre, folat, magnesium, E-vitamin, jern og omega-6-fedtsyrer. Alligevel viste det sig, at netop disse grupper ofte havde underskud af flere essentielle næringsstoffer.
Sammenlignet med kødspiserne indtog veganere og lakto-vegetarer markant færre proteinrige fødevarer og havde lavere niveauer af blandt andet B12-vitamin, jod, niacin, riboflavin og omega-3-fedtsyrer.
Studiets forfattere konkluderede, at selvom plantebaserede kostformer ofte er rige på gavnlige næringsstoffer, kan de føre til mangler, hvis kosten ikke planlægges omhyggeligt.
En anden undersøgelse fra New Zealand kiggede nærmere på proteinindtaget hos næsten 200 erfarne veganere. Selvom tre ud af fire deltagere opfyldte det anbefalede daglige proteinbehov med fødevarer som tofu, linser og køderstatninger, viste det sig, at kun halvdelen fik nok af de essentielle aminosyrer lysin og leucin – når kroppens evne til at optage næringsstofferne blev taget i betragtning.
Leucin spiller en central rolle i muskelopbygning, væksthormonproduktion og sårheling, mens lysin er vigtig for blandt andet immunforsvar, calciumoptag og energiniveau. Ifølge forskerne udskilles en stor del af disse aminosyrer, da kroppen har svært ved at optage dem fra plantefødevarer.
Forskerne understreger derfor, at det ikke er nok blot at spise nok protein som veganer – det er også nødvendigt med en varieret kost for at sikre, at alle essentielle aminosyrer er til stede i tilstrækkelige mængder.
Langvarig mangel på lysin og leucin kan føre til ubalancer i proteinomsætningen, nedsat muskelvedligeholdelse og andre sundhedsmæssige konsekvenser, særligt for ældre veganere og andre sårbare grupper.
Derfor opfordres der nu til yderligere forskning i, hvordan veganere bedst muligt kan øge deres indtag af netop disse aminosyrer. I det newzealandske studie blev bælgfrugter og deres frø fremhævet som de vigtigste kilder til både protein og lysin.
Alligevel er der kritik af studiet. Professor Tom Sanders, ernæringsekspert ved King's College London, påpeger blandt andet, at der manglede en kontrolgruppe med blandet kost. Han fremhæver også, at undersøgelsen ikke tog højde for tarmbakteriernes mulige rolle i lysinproduktionen og byggede på selvrapporterede oplysninger, som kan være upålidelige.
