Sebastian Ilsøth
Tallene er markante – og de kan få betydning for mange danskeres helbred.
Alkohol forbindes ofte med skader på lever og hjerte, men ny forskning fra Aalborg Universitet tyder på, at et højt alkoholforbrug også kan have negative effekter på lungerne.
Studiet afslører, at især personer med nedsat lungefunktion på forhånd kan have en øget risiko for både åndenød og kronisk hoste, hvis de drikker meget.
Data fra tusindvis af danskere
Forskerne har undersøgt mere end 30.000 personer i alderen 50 til 64 år og analyseret deres lungefunktion, livsstil og alkoholvaner.
Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem skadeligt alkoholforbrug og luftvejssymptomer.
Ifølge studiet har personer med dårlig lungefunktion, der drikker meget, 37 procent højere risiko for åndenød og 46 procent højere risiko for kronisk hoste sammenlignet med dem, der drikker mindre.
Forskere advarer læger om den oversete risiko
Tidligere har rygning været den primære årsag til lungesymptomer. Det nye studie tyder dog på, at alkohol også spiller en rolle, hvilket kan få betydning for fremtidige undersøgelser og samtaler i almen praksis.
Line Bjerrehave Nielsen, ph.d.-studerende i lungemedicin og en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer, at sundhedspersonale bør spørge mere ind til alkoholvaner, når patienter oplever luftvejsproblemer.
Sammenhæng – men ikke nødvendigvis årsag
Forskerne understreger, at der er tale om et tværsnitsstudie, som ikke kan bevise, at alkohol direkte forårsager symptomerne.
Studiet giver et øjebliksbillede af situationen, men resultaterne er stadig pålidelige, da forskerne har taget højde for faktorer som rygning, tidligere rygehistorik, kropsvægt, køn og eksisterende sygdomme.
Mulige biologiske forklaringer
Det er stadig uklart, hvordan alkohol præcist påvirker lungerne.
Tidligere forskning har dog vist, at alkohol kan svække immunsystemet og hæmme fimrehårene i luftvejene, som normalt hjælper med at transportere slim og partikler væk fra lungerne.
Forskerne mener, at flere mekanismer kan være på spil.
11 procent havde skadeligt alkoholforbrug
I undersøgelsen havde 11 procent af deltagerne et alkoholforbrug, som WHO kategoriserer som skadeligt.
Dette blev vurderet ved hjælp af en international skala, hvor deltagerne blandt andet har svaret på spørgsmål om drikkehyppighed, antal genstande og episoder med hukommelsessvigt efter alkoholindtag.
