Jesper Bengtson
Du sidder trygt i sofaen, men hjertet hamrer. Der er en grund til det.
Lyset er slukket, tæppet trukket op under hagen, og du ved udmærket, at det hele er pure opspind. Alligevel sidder du med sammenknebne øjne og en puls, der er løbet løbsk.
Hvorfor i alverden udsætter vi frivilligt os selv for det? Og hvorfor føles det for mange ligefrem dejligt?
Svaret ligger i måden, kroppen og hjernen arbejder sammen på, når skrækken rammer. Det beskriver Concordia University, St. Paul i en gennemgang af psykologien bag frygt.
Når noget springer frem på skærmen, skelner kroppen ikke med det samme mellem rigtig og opdigtet fare. Den sætter kamp-eller-flugt-reaktionen i gang og sender et skud adrenalin gennem systemet. Samtidig frigiver hjernen endorfiner og dopamin, de stoffer der får os til at føle velvære.
Og her kommer den egentlige pointe.
Derfor føles frygten godt
Når den skræmmende scene er ovre, forsvinder den forhøjede puls og den tunge vejrtrækning ikke øjeblikkeligt. Den fysiske ophidselse hænger ved. Ifølge sociologen Margee Kerr bliver den rest af spænding oplevet som en intens lettelse og et velbehag, fordi frygten allerede har oversvømmet hjernen med de rare signalstoffer.
Mekanismen kaldes excitation transfer, altså en slags overførsel, hvor kroppens ophidselse tolkes om til spænding frem for ren angst.
Men det kræver én ting: tryghed. Hjernen skal hele tiden kunne registrere, at omgivelserne er sikre, og at faren ikke er virkelig. Det er netop vissheden om, at intet rent faktisk kan ske dig, der gør det muligt at nyde skrækken.
Psykologen Glenn D. Walters peger på tre ting, der skal spille sammen, for at en gyser virker: spændingen, en genkendelig frygt, vi alle deler, såsom døden eller det ukendte, og bevidstheden om, at det hele er fiktion.
Alligevel er det langtfra alle, der for alvor jager suset. Omkring 10 procent af befolkningen nyder virkelig det adrenalinkick, gysergenren giver, fortæller Glenn Sparks, professor ved Purdue University, til Psych Central.
For resten af os handler det mindre om at blive rystet og mere om et kontrolleret sus: at mærke frygten helt ind under huden, mens man hele tiden ved, at der ikke er nogen rigtig fare på den anden side af skærmen.
