Hospicesygeplejerske afslører: Dette tegn opstår altid kort før døden

De fleste af os har aldrig været til stede, når et menneske trækker vejret for sidste gang. Vi ved ikke, hvordan det ser ud, hvordan det lyder, eller hvad der egentlig sker inde i kroppen.

Julie McFadden ved det. Hun har arbejdet som sygeplejerske i over 15 år, først på intensivafdeling og siden i hospicepleje, og hun har fulgt rigtig mange mennesker helt til dørs.

Det skriver Cape Argus.

Og netop fordi hun har set det så mange gange, bruger hun nu sin tid på at forklare noget, som næsten ingen taler højt om: de forandringer i vejrtrækningen, der hører den allersidste tid til.

To ting sker med vejrtrækningen

Det første er et mønster, der kaldes Cheyne-Stokes. Her skifter den døende mellem hurtige, overfladiske åndedrag og lange pauser, hvor det kan se ud, som om vejrtrækningen helt er stoppet.

Det andet er det, man kalder dødsrallen. En gurglende, raslende lyd, der opstår, fordi spyt og slim samler sig i halsen, når synkerefleksen holder op med at virke.

For en pårørende, der sidder ved sengen, kan begge dele være dybt skræmmende. Det lyder, som om personen kæmper for vejret eller er ved at blive kvalt.

Men det er netop her, Julie McFadden vil berolige.

Derfor lider den døende ikke

For på det tidspunkt er den døende fuldt bevidstløs, forklarer hun. Lyden og de lange pauser gør ikke personen fortræd.

“Dødsrallen er helt normal og forventelig ved livets afslutning. Men hvis man aldrig har hørt den før, kan den føles som det mest skræmmende i verden,” siger hun til Cape Argus.

Og det er egentlig hendes vigtigste pointe. At kroppen selv ved, hvad den skal. At der ikke er noget, de pårørende behøver at gøre, og at det, der lyder som en kamp, ikke er en kamp.

“Kroppen er bygget til at vide, hvordan den skal dø, og har mekanismer, der hjælper med det,” forklarer hun.

Der findes medicin, der kan dæmpe lyden, hvis familien ønsker det. Men ofte er det slet ikke nødvendigt, den døende mærker den nemlig ikke selv.