Jesper Bengtson
Et EEG skulle overvåge hans krampeanfald. Så gik hjertet i stå, og maskinen kørte videre.
En 87-årig mand var faldet og havde fået blødninger mellem hjernen og kraniet. Lægerne opererede, men hans tilstand blev værre, og han begyndte at få krampeanfald.
For at holde øje med anfaldene koblede de ham til et EEG, et apparat der måler hjernens elektriske aktivitet. Mens apparatet kørte, fik manden hjertestop og døde.
Det efterlod lægerne med noget, ingen havde planlagt: en sammenhængende optagelse af en menneskehjerne i selve dødsøjeblikket.
Resultaterne blev beskrevet i tidsskriftet Frontiers in Aging Neuroscience i februar 2022.
De sidste 30 sekunder
I alt fangede EEG’et omkring 900 sekunders hjerneaktivitet omkring dødsøjeblikket. Forskerne kiggede særligt på de 30 sekunder før og de 30 sekunder efter, at hjertet holdt op med at slå.
Og her så de noget uventet.
Lige omkring hjertestoppet steg en type hjernebølger, som kaldes gammabølger. Det er netop de bølger, som hjernen bruger, når vi henter minder frem og tænker komplekse tanker. Aktiviteten var der både lige før og kort efter, at hjertet stoppede.
Med andre ord: i de sidste sekunder lignede mandens hjerne en hjerne, der arbejdede med hukommelse.
En sidste genkaldelse af livet
Forskerne tør ikke sige det med sikkerhed, men de kunne ikke lade være med at spekulere.
“Ved at frembringe hjernebølger, der er involveret i at hente minder frem, kan hjernen være i gang med at afspille en sidste genkaldelse af vigtige livsbegivenheder, lige før vi dør, på samme måde som dem, der beskrives ved nærdødsoplevelser,” forklarer studiets neurokirurg Ajmal Zemmar, som ledede studiet.
Det er den fornemmelse, mange har beskrevet: at hele livet pludselig kører forbi på et splitsekund.
Forskerne understreger kraftigt, at der kun er tale om ét enkelt tilfælde. Mandens hjerne var skadet, havde blødninger og krampeanfald, og han fik medicin, der kan påvirke målingerne. Derfor kan man ikke sige, at det samme sker i alle hjerner, når vi dør.
Men det er første gang, en menneskehjerne er blevet målt så tæt på dødsøjeblikket, og alene det gør optagelsen enestående.
