En fitness-influencer spiste en hamburger hver dag i 30 dage: Her er resultatet

13/03/2024 11:07

|

Nicolai Busekist

Foto: Instagram
Fitness-influencer Lizzy High er kendt for at dele ud gode råd på de sociale medier. Derudover har hun også flere gange tilbudt sine følgere at deltage i træningssessioner.

Mest læste i dag

Det har medført, at hun er blevet en særdeles populær person på Instagram. Her har hun formået at skrabe mere end 100.000 følgere sammen. Fælles for dem alle er, at de ønsker at vide mere om træning - og følge med i hendes udvikling.

Lizzy har et mål om at hjælpe sine følgere og klienter med at skabe et sundt forhold til mad og træning. Desuden vil hun også have følgerne til at forstå, at man ikke behøver at nægte sig selv alt det gode. Der er nemlig mulighed for at finde en balance.

Derfor valgte hun at gennemføre en udfordring over 30 dage, hvor hun spiste en burger hver dag i 30 dage. Det var dog ikke kun for sin egen skyld, at hun gjorde det. Hun gjorde det også for at vise resultatet frem på de sociale medier.

På før og efter-billederne poserer hun i undertøj, og mange bemærker, at hun på det efterfølgende billede ser lidt slankere ud.

"Hvad har jeg gjort? 10.000 skridt om dagen, 4 træninger og 1 løbetur om ugen. Jeg har spist en burger hver dag samt lavet 10 minutters mindfulness hver dag," lyder det fra Lizzy.

Hun fortæller også, at hun føler sig mindre ængstelig. Lizzy tilføjer, at hvis du vil spise en burger, så spis den burger. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at tabe sig alligevel.

"Livet er for kort," siger hun.

Ifølge hende hindrer moderat indtag af junkfood ikke at opnå gode resultater. Man skal blot passe på med, at det ikke bliver for meget af det gode.

Hun har også vist ændringerne i sin krop gennem forskellige faser af måneden. Især hos kvinder ændrer kroppen sig i takt med hormoncyklussen.