Det var nærmest en dødsdom: Nu har en daglig pille næsten fordoblet overlevelsen

Få kræftformer har været så frygtede som kræft i bugspytkirtlen. Det er en sygdom, de fleste danskere kender på afstand, gennem en bekendt eller et familiemedlem der pludselig var væk. Nu peger et stort studie på, at billedet måske er ved at ændre sig.

En ny pille ved navn daraxonrasib fik patienter med spredt bugspytkirtelkræft til at leve i median 13,2 måneder mod 6,7 måneder for dem, der fik almindelig kemoterapi. Det viser resultaterne fra fase 3-studiet RASolute 302, der blev fremlagt på den amerikanske kræftkongres ASCO i Chicago den 31. maj 2026 og samtidig udgivet i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Omregnet betyder tallene, at risikoen for at dø faldt med 60 procent hos de patienter, der tog pillen.

Den første af sin slags

Studiet omfattede 500 patienter med en medianalder på 66 år, som alle havde fået kræften tilbage efter tidligere behandling. Ud over den længere levetid mere end fordoblede pillen også den tid, hvor sygdommen ikke forværredes: 7,2 måneder mod 3,6 måneder for kemoterapi.

Det særlige er, hvad pillen rammer. Over 90 procent af patienter med bugspytkirtelkræft har en fejl i det såkaldte KRAS-gen, der får kræftcellerne til at dele sig ukontrolleret. Daraxonrasib er en RAS-hæmmer, der blokerer netop dette signal, og den tages som en tablet på 300 mg en gang om dagen i stedet for kemoterapi i drop.

“Dette er den første RAS-hæmmer, der er blevet undersøgt i et stort, randomiseret studie for patienter med bugspytkirtelkræft,” siger Brian M. Wolpin, leder af Hale Family Center for Pancreatic Cancer Research ved Dana-Farber Cancer Institute, i forbindelse med fremlæggelsen.

Eksperter taler om et vendepunkt

Resultaterne har vakt opsigt i kræftverdenen. Talia Golan, kræftlæge ved Sheba Medical Center i Israel, kalder over for det amerikanske medie STAT gennembruddet for et af de øjeblikke, der kan sammenlignes med indførelsen af de første checkpoint-hæmmere, en behandling der ændrede udsigterne for flere andre kræftformer.

Pillen blev ifølge forskerne generelt tålt godt uden nye alvorlige bivirkninger, og patienterne oplevede samtidig mindre smerte og bedre livskvalitet end dem, der fik kemoterapi.

Rammer tusindvis af danske familier

Herhjemme er bugspytkirtelkræft stadig en af de mest dødelige kræftformer. Omkring 1.180 danskere får hvert år konstateret sygdommen, nogenlunde lige mange mænd og kvinder, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse for perioden 2021 til 2023.

Fem år efter diagnosen er 15 procent af mændene og 16 procent af kvinderne stadig i live. Det er tal, der har rykket sig langsomt i årtier, og som er en del af forklaringen på, hvorfor et resultat som RASolute 302 tiltrækker sig så stor opmærksomhed.

Daraxonrasib er endnu ikke godkendt til almindelig brug, og det er for tidligt at sige, hvornår og om pillen når frem til danske patienter. Men for en sygdom, der så længe har været nærmest ensbetydende med en dødsdom, er selv en fordobling af den forventede levetid et skridt, forskerne ikke har set før.