Alzheimers stjæler natten fra dem: Nu gav et enkelt stof to timers søvn tilbage

De fleste kender følelsen af en nat, hvor søvnen bare ikke vil komme, og en dag, hvor alt bagefter føles tungere. For mennesker med Alzheimers er den nat reglen, ikke undtagelsen. Nu peger nye forsøg på, at det tab måske kan bremses, og at nøglen ikke ligger, hvor forskerne har ledt i årevis.

Et forskerhold fra University of Kentucky har vist, at mus med Alzheimer-sygdom fik mere end to timers ekstra søvn i døgnet, da forskerne midlertidigt fjernede en bestemt type immunceller i hjernen. Det skete uden at røre ved de amyloide plaques, der ellers har været hovedmistænkt. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia.

Studiet er lavet på mus, ikke på patienter. Men fundet vender op og ned på en gængs antagelse om, hvorfor søvnen forsvinder ved Alzheimers.

Ikke plaquene, men hjernens immunceller

Skurken i forsøget viste sig at være mikroglia, hjernens egne immunceller. Når de reagerer på plaques, sætter de en betændelsesreaktion i gang, der holder hjernen i konstant alarmberedskab.

“Vi viste grundlæggende, at det ikke er plaquene i sig selv eller alene de fejlfungerende nerveceller, der giver søvntabet, men faktisk mikrogliaen. Mikroglia er immunceller, der, når de reagerer på plaques, sætter en omfattende kaskade af betændelse i gang, som om mikrogliaen fester hele natten og holder hjernen vågen,” forklarer Shannon L. Macauley, lektor i fysiologi ved University of Kentucky College of Medicine.

For at bevise sammenhængen gav holdet musene stoffet pexidartinib i 14 dage. Stoffet blokerer et signal, som mikrogliaen har brug for at overleve, og det fjernede midlertidigt omkring 87 procent af hjernens immunceller. Da de var væk, vendte søvnen tilbage. Macauley beskriver resultatet som “overvældende og uventet”.

Da mere sygdom ikke gav dårligere søvn

En anden overraskelse ventede, da forskerne sammenlignede unge og gamle mus. Selv om mængden af plaques mere end fordobledes mellem seks og 18 måneder, blev søvnen ikke tilsvarende værre.

“Jeg havde forventet, at søvnforstyrrelserne også ville blive værre, i takt med at plaque-mængden blev mere alvorlig. De forstyrrelser i søvn og i hjernens elektriske aktivitet, der opstår ved seks måneder, hvor de første plaques dukker op, blev ikke værre ved 18 måneder,” siger førsteforfatter Nicholas J. Constantino, der netop har afsluttet sin ph.d. ved universitetet.

Alzheimers ramte især den dybe, genoprettende NREM-søvn, mens almindelig aldring mest gik ud over drømmesøvnen. Og netop den dybe søvn er kritisk. “Den genoprettende søvn er utrolig vigtig for kroppens reparation, for indlæring og hukommelse og for at skylle dagens affaldsstoffer ud,” siger Macauley. Når patienter mister den fase, mister hjernen sit vigtigste rensesystem, og der opstår en ond cirkel, hvor dårlig søvn og sygdom skubber til hinanden.

Håbet ligger i medicin, der allerede findes

Det opløftende er, at pexidartinib ikke er et nyt, uprøvet stof. Det er allerede godkendt og i brug mod en sjælden kræftform. Forskerne understreger dog, at man ikke vil udrydde immuncellerne helt hos mennesker, men snarere dæmpe deres overaktivitet.

Holdet undersøger derfor allerede eksisterende lægemidler som diabetesmidlet metformin og epilepsimidlet stiripentol, der kan skrue ned for mikrogliaens aktivitet uden at slå cellerne ihjel. Næste skridt er forsøg med mennesker.

“Hvis vi kan ramme den proces, kan det måske hjælpe på livskvalitet, opmærksomhed, tænkeevne og forvirring,” siger Macauley.

For de mange pårørende er det ikke en fjern tanke. I Danmark lever omkring 103.000 mennesker på 65 år eller derover med demens i 2026, og for tusindvis af familier er de søvnløse nætter en af sygdommens hårdeste sider.