Senest.dk Redaktion
Et nyt studie kobler plast i blodet til alvorlige hjerteanfald.
I årevis har læger stået tilbage med et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor får mennesker uden de klassiske risikofaktorer alligevel et hjerteanfald? Et italiensk studie peger nu på en uventet mistænkt – den plast, vi omgiver os med hver eneste dag.
Mikroplast i kroppen er noget, mange danskere går og bekymrer sig om, og den bekymring får nu ny næring.
Blandt patienter, der havde haft et alvorligt hjerteanfald, blev der fundet mikro- og nanoplast i blodet hos 84 procent. Til sammenligning gjaldt det kun 40 procent af patienterne med kronisk iskæmisk hjertesygdom og 32 procent af dem med normale kranspulsårer, oplyser Det Europæiske Kardiologiske Selskab. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal i midten af juli 2026.
Forskerne tog blodprøver fra kranspulsårerne hos 61 patienter på to italienske hospitaler. Nogle havde haft et hjerteanfald, andre havde kronisk hjertesygdom, og en tredje gruppe havde raske blodkar. Polyethylen, en af verdens mest udbredte plasttyper og et fast element i emballage, var den type der oftest dukkede op.
Rygere havde markant mere plast i blodet
Livsstil og luft så ud til at spille en rolle. Rygere var seks gange mere tilbøjelige til at have mikroplast i blodet, og blandt de patienter der både røg og var udsat for høj luftforurening, havde samtlige plast i blodet. Til sammenligning gjaldt det kun 12,5 procent af dem der hverken røg eller var udsat for forurening.
Hos hjerteanfaldspatienterne fandt forskerne desuden forhøjede betændelsesmarkører, blandt andet stofferne tumornekrosefaktor-alfa og interleukin-6, som kroppen danner ved inflammation.
Forskerne understreger dog, at der ikke er tale om en påvist årsag. “Resultaterne beviser ikke, at mikroplast forårsager hjerteanfald, men de afslører en stærk sammenhæng mellem miljøpåvirkninger, mikroplast i blodet og hjerte-kar-sygdom,” siger professor Emanuele Barbato, der stod i spidsen for studiet.
Førsteforfatter Pasquale Paolisso beskriver problemet som svært at undslippe. “Mikro- og nanoplast er bittesmå plastpartikler, der findes stort set overalt i miljøet, i den luft vi indånder, det vand vi drikker, og mange af de fødevarer vi spiser,” forklarer han til SciTechDaily.
Plast der ødelægger sig selv på seks dage
Og her kommer den lysere del af historien. Tidligere i 2026 præsenterede en forskergruppe en helt ny type plast, der kan destruere sig selv på kommando, uden at efterlade mikroplast.
Materialet er skabt ved at bygge sovende, gensplejsede Bacillus subtilis-bakterier ind i plasten. Bakterierne producerer to enzymer, der arbejder sammen: det ene klipper de lange plastkæder over på tilfældige steder, mens det andet gnaver de mindre stykker helt ned til deres byggesten. Resultatet er, at plasten nedbrydes fuldstændigt på blot seks dage uden at danne mikroplast.
Selve plasten er polycaprolakton, et materiale der allerede bruges i 3D-print og i visse kirurgiske tråde. Bakterierne holdes i dvale, indtil de aktiveres af en næringsvæske opvarmet til 50 grader. For at teste ideen fremstillede forskerne en bærbar elektrode af materialet. Den fungerede som forventet og nedbrød sig selv fuldstændigt i løbet af to uger. Arbejdet er beskrevet i tidsskriftet ACS Applied Polymer Materials i april 2026.
Opfindelsen fjerner ikke den plast, der allerede er havnet i vores kroppe. Men den peger på en mulig vej til at bremse noget af den forurening, der hele tiden kommer til, og det er præcis den plast, som det italienske hjertestudie nu sætter spørgsmålstegn ved.
