En enkelt blodprøve kan nu forudsige hjertesygdom 15 år inden du mærker det mindste

De fleste danskere over 40 kender rutinen: en blodprøve hos lægen, et par tal, og beskeden om at alt ser fint ud. Men et nyt forskningsværktøj tyder på, at den samme lille prøve kan gemme på et varsel, ingen læge i dag kan se. Op til 15 år før det første symptom melder sig.

Forskere fra University of Hong Kong (HKU) har udviklet et system kaldet CardiOmicScore, der bruger kunstig intelligens til at forudsige risikoen for alvorlig hjerte-kar-sygdom mange år i forvejen. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

AI læser næsten 3.000 proteiner

Værktøjet bygger på en analyse af én blodprøve, hvor kunstig intelligens gennemgår 2.920 cirkulerende proteiner og 168 metabolitter, oplyser forskerne bag studiet. Ud fra de molekylære signaler beregner systemet en personlig risiko for seks store hjerte-kar-sygdomme: kranspulsåreforkalkning, slagtilfælde, hjertesvigt, atrieflimren, forsnævring af blodårerne i benene og blodpropper i venerne.

Hos personer med forhøjet risiko kunne modellen fange advarselstegnene helt op til 15 år før sygdommen brød ud. Metabolitter er de små stofskifteprodukter, kroppen danner, når vi spiser, træner og ældes, og netop dem kan en almindelig gentest ikke opfange.

Ifølge forskningsgruppen giver metoden “væsentligt bedre forudsigelser sammenlignet med konventionelle polygene risikoscorer”, altså de gentest, der ellers bruges til at vurdere arvelig risiko. Studiet er baseret på data fra den store britiske sundhedsdatabase UK Biobank.

Generne er kun startpunktet

Pointen er, at arvemassen ikke fortæller hele historien om et menneskes helbred lige nu.

“Gener bestemmer, hvor vi starter, de definerer vores grundlæggende risiko. Men proteiner og metabolitter afspejler vores aktuelle fysiske helbred,” siger lektor Zhang Qingpeng, der har ledet arbejdet.

Han peger på, at det netop er den nutidige biologi, teknologien forsøger at aflæse.

“Vores AI-værktøj er designet til at afkode disse komplekse molekylære signaler, så læger og patienter kan opdage risici langt tidligere,” siger han og tilføjer, at ambitionen er “at bruge teknologi til at identificere og forebygge sygdomme, før de udvikler sig”.

Hvorfor det rager en dansker

Herhjemme er der god grund til at spidse ører. Hjerte-kar-sygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark, og omkring 11.700 danskere dør af den hvert år, viser tal fra Hjerteforeningen fra 2024. Hver ottende minut rammes en ny dansker, og cirka halvdelen af os udvikler en hjerte-kar-sygdom i løbet af livet.

Et redskab, der kan pege på risikoen mange år før symptomerne, ville i teorien give læger et helt nyt vindue til at gribe ind med kost, motion og medicin, mens skaden endnu kan bremses.

Endnu er CardiOmicScore et forskningsværktøj testet på data, ikke noget, du kan bede din læge om i morgen. Men det peger på en retning i den forebyggende medicin, hvor en enkelt blodprøve en dag kan blive lige så afgørende for hjertet, som den i dag er for blodsukker og kolesterol.