Senest.dk Redaktion
Dine hjernebølger om natten kan røbe, hvor stor din risiko for demens er.
De fleste kender følelsen af at vågne mere træt, end da man lagde sig. Nu tyder ny forskning på, at netop det, der sker i hjernen mens vi sover, gemmer på en langt mere alvorlig oplysning: hvor gammel hjernen egentlig er, og hvad det betyder for dens fremtid.
Et internationalt forskerhold har trænet en kunstig intelligens til at beregne hjernens biologiske alder ud fra de elektriske bølger, hjernen udsender under søvnen. Og afstanden mellem den beregnede hjernealder og din faktiske alder viser sig at hænge tæt sammen med risikoen for at udvikle demens. Det fremgår af et studie fra University of California, San Francisco (UCSF) og Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston.
Hver ekstra hjernealder øger risikoen
Forskerne analyserede søvnoptagelser fra omkring 7.000 mennesker mellem 40 og 94 år, som blev fulgt i mellem 3,5 og 17 år. Ingen af dem havde demens, da undersøgelsen begyndte, men undervejs udviklede cirka 1.000 af dem sygdommen.
Resultatet var tydeligt: for hver ti år hjernens beregnede alder oversteg den faktiske alder, steg risikoen for demens med knap 40 procent. Havde en person derimod en yngre hjernealder end sin egentlige, var risikoen lavere. I den videnskabelige udgave af studiet, offentliggjort i JAMA Network Open i marts 2026, opgøres sammenhængen til en risikoforøgelse på 39 procent per ti års forskel.
Sammenhængen holdt, selv efter at forskerne tog højde for uddannelse, rygning, BMI, fysisk aktivitet, andre sygdomme og en kendt genetisk risikofaktor for demens.
Detaljerne søvnen ikke kunne vise før
Det nye ligger i, hvor fint forskerne kigger. Tidligere undersøgelser har ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem demens og de brede søvnmål, som hvor lang tid man tilbringer i hvert søvnstadie.
“Brede søvnmål indfanger ikke fuldt ud søvnfysiologiens komplekse, mangedimensionelle natur,” siger Yue Leng, lektor i psykiatri ved UCSF’s lægefakultet.
I stedet bygger AI-modellen på 13 mikroskopiske træk ved hjernebølgerne, blandt andet deltabølger fra den dybe, genoprettende søvn og de hurtige udsving kaldet søvntener, der er knyttet til, hvordan hukommelsen bliver lagret. “Hjernens aktivitet under søvn giver et målbart vindue ind til, hvor godt hjernen ældes,” forklarer Yue Leng ifølge UCSF.
Kan måske en dag måles derhjemme
Fordi hjernebølgerne kan opsamles uden indgreb i kroppen, håber forskerne, at metoden med tiden kan bruges til at opspore demensrisiko uden for klinikken, eksempelvis via bærbar teknologi. Det er dog stadig et stykke ude i fremtiden.
Og en høj hjernealder er ikke nødvendigvis en dom. Haoqi Sun, adjunkt i neurologi ved Beth Israel Deaconess Medical Center, peger på, at livsstil kan spille ind, men advarer mod at forvente lette løsninger.
“Bedre kropspleje, som at sænke sit BMI og motionere mere for at mindske risikoen for søvnapnø, kan have en effekt. Men der findes ingen mirakelpille til at forbedre hjernens sundhed,” siger han.
