Du får her de juridiske eksperters råd til, hvor du skal passe på, at du ikke kommer til at bryde loven her til sommer.
1. Frugttyveri
”Det lyder måske mærkeligt, men det er sandt: Hvis du finder frugt i din have, der er faldet ned fra et træ, der tilhører din nabo, har de ret til at få det tilbage,” fortæller juraeksperterne og tilføjer:
"Hvis du spiser eller fjerner naboens frugt, tæller det faktisk som tyveri. Den bedste løsning er derfor at returnere frugten til naboen, så snart du finder den.”
2. Trimning af grene
I sommermånederne kan træer og buske let blive tilgroede, hvilket måske forhindrer solen i at skinne ned i din have. Men selvom det kan være frustrerende, kan du ikke bare hugge grenen af et træ, hvis træet ikke tilhører dig.
Ifølge eksperterne, har man lov til at klippe grene til sin ejendomsgrænse, dvs. der, hvor ens have slutter og naboens begynder, man må derfor ikke fjerne grene på naboens side, heller ikke selvom de stjæler din udsigt eller solskin.
Eksperterne anbefaler, at man i alle tilfælde altid forsøger først med en samtale – måske har naboen ikke noget imod at skære grenene ned.
3. På blomsterrov
Det kan være fristende at plukke et par smukke blomster gennem hækken eller fra naboens buske og sætte dem ind i en vase, men selvom blomsterne måske allerede er faldet af eller er ved det, har dine naboer stadig ret til dem, ligesom med frugten.
De juridiske eksperter råder dig derfor til slet ikke at plukke blomster, medmindre de vokser på din egen grund.