Stryhns tilbagekalder mayonnaise: Risiko for uønsket bakterievækst

06/03/2023 17:33

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En mayonnaise tilbagekaldes nu.

Står din aftensmad på hjemmelavet burger eller rugbrødsmader, som kræver lidt mayonnaise, skal du måske lige tjekke etikken en gang.

Stryhns Gruppen A/S tilbagekalder nemlig Mayonnaise, Neutral, på grund af risiko for uønsket bakterievækst, skriver Fødevarestyrelsen.

Mayonnaisen er solgt i ABC Lavpris butikker i Jylland og på Fyn.

- Virksomheden har målt en for høj pH-værdi i produktet. En høj pH-værdi gør, at der er risiko for vækst af uønskede bakterier i mayonnaisen, og produktet kan få en afvigende lugt og smag, som gør det uegnet som fødevare, står der under tilbagekaldelsen.

Det er denne mayonnaise, som nu tilbagekaldes:

Foto: Stryhns mayonnaise (Fødevarestyrelsen)

​​Hvilken Fødevare:

Mayonnaise, Neutral

Nettovægt: 400g

Bedst før-dato: 08.06.2023

EAN-stregkode: 5701295292686

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt.