Slår både Spanien og Tyrkiet: Dansk familiefavorit er havnet på særlig liste

15/05/2025 13:28

|

Emil Martesen

Foto: TUI
Den danske familiefavorit er havnet på en særlig liste.

Andre læser også

TUI’s danske feriefavorit, TUI Blue Village Nausicaa Beach i Protaras, Cypern, har opnået international anerkendelse og sikret sig en plads på Tripadvisors liste over de 25 bedste familiehoteller i verden.

Hotellet ligger ved den idylliske Fig Tree Bay og er designet med særligt fokus på nordiske rejsende.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Det er en del af TUI’s Blue Village-koncept – en samling af resorts målrettet familier, der søger både afslapning og oplevelser.

Blandt højdepunkterne er en førsteklasses beliggenhed direkte ved stranden, store poolområder, alt inklusive og dedikerede børneklubber.

“Denne anerkendelse er et bevis på teamets dedikation til at skabe uforglemmelige familieferier. Vi har arbejdet målrettet med at finjustere Village-konceptet til vores danske gæster,” siger Tommy Serban, kommerciel direktør hos TUI.

“Vi er stolte over at se Nausicaa Beach blive anerkendt globalt for de enestående oplevelser, det tilbyder gæster i alle aldre,” tilføjer Tommy Serban.

Hos kæden, Louis Hotels, som står bag hotellet, er der også glæde at spore.

“Jeg dedikerer denne prestigefyldte pris til mit fantastiske team, der arbejder døgnet rundt for at gøre vores gæster glade – altid med et ægte smil,” siger Popi Tanta, kommerciel direktør hos Louis Hotels.

Nyhed for sommeren 2025: Sanserum for gæster med særlige behov

Som led i en fortsat indsats for at skabe inkluderende ferieoplevelser, åbner TUI Blue Village Nausicaa Beach sit første Sanserum i sommeren 2025.

Det specialdesignede rum vil tilbyde en rolig og støttende atmosfære for gæster med neurodivergente udfordringer og deres familier – og dermed øge både komfort og tilgængelighed for alle.

Læs mere: