Så meget vil priserne stige på Storebælt i 2024

28/12/2023 11:13

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Priserne stiger inden længe.

Andre læser også

I 2024 vil omkostningerne for at krydse Storebælt med automatisk betaling i en personbil stige med 2 kroner og nå 196 kr. Prisen for personbiler, der betaler kontant eller med kort, vil derimod stige til 275 kr. Dermed opnår man en besparelse på mindst 79 kr. pr. tur ved at benytte automatisk betaling, som Sund & Bælt meddeler i en pressemeddelelse.

Den lavere pris for trafikanter, der betaler automatisk med bizz eller nummerplade, skyldes en politisk aftale fra 2017 om en samlet prisnedsættelse på 25 pct. inden 2023. Denne aftale er nu fuldt implementeret, og prisreguleringen for 2024 omhandler kun en tilpasning af taksterne som følge af inflation.

Yderligere rabatter kan opnås for ture over Storebælt om aftenen, i weekender og på helligdage ved brug af Storebælts rabatprodukter.

Transportministeriet fastsætter og justerer årligt Storebælts pris- og rabatstruktur i overensstemmelse med den generelle prisudvikling.

For at få mere information om alle priser og rabatter for 2024 henvises der til Storebælts hjemmeside.