Sebastian Juul
Folkepensionister kan blive hårdt ramt
Når arbejdslivet er slut, bliver økonomien for mange mere overskuelig. Indtægterne er faste, udgifterne er forudsigelige, og budgettet er nøje planlagt.
Netop derfor kan selv små politiske ændringer skabe usikkerhed, når de berører ydelser, som mange pensionister har bygget deres hverdag omkring.
På Christiansborg har nye overvejelser sat gang i en debat, der kan få stor betydning for mange ældre danskere.
De nye tanker drejer sig om pensionstillægget, som i øjeblikket kun afhænger af indkomst. Opsparing og formue tages ikke i betragtning, så længe den løbende indkomst er lav.
Dette princip kan være på vej til at ændre sig, skriver Senior News.
Formue kan få betydning
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har anmodet finansminister Nicolai Wammen om at udarbejde modeller, der inkluderer formue i beregningen af pensionstillægget. Oplysningerne fremgår af et svar fra finansministeren, der nu er offentliggjort.
Der er endnu ikke fremlagt et konkret politisk forslag, og ingen beslutning er truffet. Alligevel kan ændringerne få stor indvirkning på de næsten én million folkepensionister, der i dag modtager helt eller delvist pensionstillæg. Dertil kommer førtidspensionister på den gamle ordning.
I dag kan personer med betydelige opsparinger stadig få pensionstillæg, hvis deres indkomst er lav. Formuen tages kun indirekte i betragtning via eksempelvis renter og afkast. Det er netop denne konstruktion, der nu bliver set nærmere på.
Tre modeller på bordet
Finansministeren har præsenteret tre hovedmodeller. Fælles for dem er, at pensionsopsparinger fortsat holdes udenfor, mens anden formue kan spille en rolle.
Den første model ligner reglerne for ældrechecken, hvor der fastsættes en formuegrænse. Hvis grænsen overskrides, bortfalder pensionstillægget helt. Grænsen kan ifølge beregningerne ligge på eksempelvis en halv, en eller to millioner kroner.
En anden model minder om boligydelsen, hvor en procentdel af formuen lægges oveni indkomsten, hvilket gradvist reducerer pensionstillægget i takt med, at opsparingen vokser.
Den tredje model er en direkte aftrapning, hvor pensionstillægget sænkes trin for trin, når formuen overstiger et bestemt niveau.
Alle modeller kan ifølge beregningerne give staten milliardbesparelser, samtidig med at mange pensionister vil få færre penge udbetalt hver måned. Der er også potentiale for utilsigtede virkninger, hvor nogle kan vælge at bruge deres opsparing hurtigere eller spare mindre op i fremtiden.
Indtil videre er der tale om overvejelser, men for mange ældre er det nok til, at de følger sagen tæt.
