Senest.dk
Forside Nyheder Ny ordning skal hjælpe skoletrætte unge: Nu kan de arbejde...

Ny ordning skal hjælpe skoletrætte unge: Nu kan de arbejde op til to dage om ugen

skole
Shutterstock.com

Ny ordning hjælper skoletrætte unge.

Lige nu læser andre

I dag begynder første skoledag for mange elever rundt om i landet. Nogle glæder sig, mens andre ser mindre frem til at komme i gang igen. For de skoletrætte er der dog nye muligheder at hente i de ændringer, som netop nu træder i kraft.

Med skolestarten rulles nemlig Folkeskolens kvalitetsprogram ud til elever i hele landet. Programmet skal give mere valgfrihed, styrke de praktiske fag og sikre, at flere fysiske bøger finder vej ind i undervisningen. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kvalitetsprogrammet bliver dermed en mærkbar del af hverdagen allerede fra dag ét. Elever og forældre vil opleve flere muligheder for fordybelse, mere virkelighedsnær undervisning – eksempelvis gennem juniormesterlære – og en tydelig ændring i skemaet.

”Når eleverne træder ind i skolen i dag, møder de en hverdag, der ser anderledes ud. Flere bøger vil være at finde på hylderne, og for de ældste elever kan nogle af skoledagene ligefrem foregå uden for skolen – på et værksted eller i en virksomhed som en del af juniormesterlæren,” fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Tre af de vigtigste initiativer i kvalitetsprogrammet

1. Bedre faglokaler og mere praktisk undervisning
I 2025 og 2026 investerer kommunerne samlet set omkring 1,4 milliarder kroner i nye og forbedrede faglokaler. Det skal skabe en tættere kobling mellem teori og praksis i fag som håndværk og design, madkundskab, naturfag og fra 2027/2028 også teknologiforståelse.

Læs også

2. Juniormesterlære – en ny vej for udskolingen
Elever i 8. og 9. klasse får mulighed for en mere praktisk afslutning på folkeskolen. Med juniormesterlære kan de komme i praktik på en virksomhed eller følge undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse én til to dage om ugen.

3. Flere fysiske bøger i undervisningen
540 millioner kroner er afsat til at sikre flere bøger i folkeskolen. Allerede nu er de første titler sendt ud via Center for Undervisningsmidler (CFU). Målet er at give eleverne bedre muligheder for fordybelse og mindske den tid, der bruges foran en skærm.

Ads by MGDK