Unge kysser på dem de vil- uanset køn.
Lige nu læser andre
Seksualitet bliver i dag forstået på en helt anden måde, end det gjorde for blot 10-15 år siden. Oplysningen er større, og åbenheden er vokset. De unge har et markant anderledes forhold til emnet end de ældre generationer.
”Unge oplever, at der er kommet mere rum til at bryde med de traditionelle normer for køn og seksualitet,” siger AIDS-Fondets nationale chef, Thomas Hübertz, i en pressemeddelelse.
Han tilføjer: ”Selvom det stadig kun er en mindre del, der har erfaringer på tværs af køn, ser vi en tydelig tendens. Det betyder, at vi ikke længere kan tage for givet, hvem folk danner par med – selv hvis de kalder sig selv heteroseksuelle. Det er en positiv udvikling, især her under pride-ugen.”
De første resultater fra den nyligt afsluttede undersøgelse viser, at 6,3 % af heteroseksuelle unge har haft sexpartnere af samme køn. Derudover identificerer 8,5 % af de unge, som udelukkende har haft sex med det modsatte binære køn, sig som biseksuelle eller panseksuelle. Denne udvikling gør sig ikke gældende blandt de ældre deltagere i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser også, at mange opsøger Checkpoint, fordi de her møder en åben, skamfri og fordomsfri tilgang til seksualitet.
Læs også
”Der er en sund bevægelse i gang, hvor der bliver mere plads til at udforske, hvem man er, og hvad man har lyst til,” siger Thomas Hübertz.
”Jeg er glad for, at de unge føler, at de kan henvende sig til os og få ærlige og fordomsfrie svar på deres spørgsmål om sex. Vi spiller en vigtig rolle som et alternativ til det etablerede sundhedssystem.”