Går du med overvejelser om at flytte til et sted, hvor der er fred, ro og smuk natur? Så har du lige nu muligheden.
Faktisk kan du endda flytte og få helt op til 84.000 Euro, svarende til 625.000 danske kroner, for at rykke teltpælene op.
Det er dog heller ikke hvilket som helst sted, at man skal bosætte sig for at få en pose penge med i flytningen. Du skal nemlig have mod på, at bosætte dig på en af de 30 omkringliggende øer ud for Irlands kyst.
Det skriver CNBC.
På øerne bor der få mennesker,r og regeringen i Irland ønsker, at der skal være flere fastboende på øerne. I løbet af året besøger omkring 300.000 turister øerne, men tallet er langt mindre, når der er tale om fastboende.
Her er kravene
På nogle øer bor der kun to fastboende mennesker, mens der på den største ø er 700 fastboende.
Øerne er ikke forbundet med fastlandet, og derfor er der også visse faktorer at tage hensyn til, hvis man har planer om at bosætte sig der. Eksempelvis er det afgørende, at man kan varetage sit arbejde hjemmefra.
Det er især unge mennesker der er i mindretal på øerne, og ønsket er, at flere unge får lyst til at bosætte sig på øerne.
Der er også visse krav for at få den høje sum penge i forbindelse med flytningen. Hvis man vil have det fulde beløb, altså de 84.000 kroner, så kræver det, at man flytter ind i en nedlagt ejendom, som har stået tom i mindst to år.
Ideen er, at de mange penge skal gå til at renovere ejendommene, så de igen bliver beboelige for de nye beboere.
Ansøgningsprocessen for at blive blandt dem, som skal flytte ind i de gamle ejendomme på øen, starter den 1. juli.