Stærk selvtillid og gode grunde til det, tjek!
Få overhånden i en debat med ægtefællen, tjek!
Scoope 13 millioner i Joker, tjek!
En kvinde fra Østjylland, der altid har insisteret på at sige 'NÅR jeg vinder', i modsætning til hendes veninders 'HVIS jeg vinder', oplevede for nylig at hendes optimisme og selvtillid bar frugt. Hun modtog et opkald fra en ansat hos Danske Spil, der kunne fortælle hende, at hun havde vundet 13,1 millioner i Joker.
Det oplyser Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.
”En mand ved navn Lars ringede til mig. Ham vil jeg nok aldrig glemme. Han informerede mig om, at jeg havde vundet 13 millioner på Joker. Først troede jeg ikke på det, men det viste sig at være sandt. Jeg var fuldstændig målløs,” fortæller kvinden.
Hun kom dog hurtigt til sig selv, ikke mindst fordi hun skulle dele nyheden med sin mand. Og det var særligt morsomt, fordi gevinsten kom fra Joker-spillet.
Kvinden og hendes mand havde lige haft en diskussion om, hvorvidt det var det værd at bruge de ekstra 10 kroner på Joker sammen med den sædvanlige Lotto.
Nu er det slut efter næsten 20 år: Dansk tøjmærke går konkurs ”Min mand plejede at sige, at han aldrig købte Joker, fordi 'man vinder aldrig på det.' Men jeg har altid købt dem, bare for en sikkerheds skyld. Og jeg vidste ikke engang, at jeg allerede havde vundet,” fortæller kvinden, som dermed uden problemer kunne have vundet diskussionen ved at tjekke sin konto hos Danske Spil.
Det gjorde hun dog først senere, og så var den diskussion vel overstået.
Kvinden fortæller, at hun allerede er i fuld gang med at nyde godt af pengene. En del er investeret, en del er givet videre i forskud på arv til børnene, og en del er brugt på familieoplevelser.
”Min datter spurgte, om jeg ikke ville betale for en tur til varmen, og det ville jeg selvfølgelig. Og en skitur! Nu er det jo bare at tage af sted. Tidligere ville jeg nok have foreslået, at vi kunne dele én hytte, men nu kan vi nemt få to skihytter,” siger kvinden.
Hun understreger dog, at hun stadig er den samme person som før, selv med flere penge på lommen.
”Jeg siger stadig NÅR jeg vinder. Og nu har mine veninder også taget det til sig,” siger hun med et smil.
Om Joker
Joker har været et spillemulighed siden år 2000, hvor det kan tilkøbes til Vikinglotto og Lotto. Joker koster 10 kr. og giver altid en ekstra chance for at vinde mindst 2 millioner kr. Den største gevinst blev udbetalt i 2015, da en heldig spiller fra Frederiksberg vandt 50 millioner kr.