En fem år gammel sag har nu efterladt statskassen med en regning på 7.500 kroner.
I 2017 besøgte to medarbejdere fra Skattestyrelsen en kiosk i Esbjerg.
Kioskens ejer, Son Hung Dang, kunne ikke fremvise en faktura for et slikkøb til en værdi af 81 kroner, hvilket førte til, at Skattestyrelsen idømte ham en bøde på 10.000 kroner.
Han nægtede at betale den høje bødestraf, og nu, efter fem år, er sagen endelig afsluttet.
Sagen, der har været i retten, er endt med, at bøden er blevet nedsat til 2.500 kroner.
Det oplyser Presse-fotos.dk.
Advokaten, Søren Dueholm, der repræsenterede kioskejeren i sagen, informerede Avisen Danmark om, at statskassen skal betale for sagens omkostninger. Her er der tale om forsvarssalæret på 7.500 kroner.
Statskassen kommer derfor til at lide et tab på 5.000 kroner.
Skattestyrelsen har ikke kommenteret sagen.
De kan dog oplyse, at der kan gå flere år, før man hører fra dem igen.
- Der kan altså inden for loven gå flere år fra virksomheden har indsendt eksempelvis en momsangivelse til Skattestyrelsen henvender sig for at få indsendt manglende dokumentation, oplyser styrelsen via mail.