Den bitre, velduftende og opkvikkende drik er for mange både en livsstil og en fast del af morgenritualet. Dagligt drikker vi globalt op imod tre milliarder kopper kaffe.
Desværre er kaffeproduktion blevet en problematisk affære med negative konsekvenser for både mennesker og dyr.
I de seneste år har kaffeplanten oplevet stigende angreb af insekter, bakterier og svampe som følge af øget dyrkning af kaffe som monokultur siden 1990'erne, muligvis forstærket af klimaforandringerne.
Dette har især påvirket store kaffeplantager, hvor brugen af pesticider er blevet en primær metode til at bekæmpe uønskede skadedyr.
I Brasilien, verdens største kaffeproducent og største forbruger af pesticider, er brugen af disse kemiske midler i landbruget steget med 190% på blot et årti. Estimater viser, at der årligt bruges omkring 38 millioner kilo pesticider i den brasilianske kaffeproduktion.
Dette er konklusionen i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. Siden 2019 er der blevet godkendt 475 nye pesticider i Brasilien, hvoraf mere end en tredjedel ikke er godkendt i EU på grund af deres giftighed.
Problemet er, at der er en stigende rapportering af pesticidforurening i grundvand og økosystemer samt skadelige virkninger på dyr og mennesker i kaffeområder. Disse virkninger inkluderer hudlidelser, åndedrætsbesvær, forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, er alle disse problemer sandsynligvis direkte relateret til brugen af pesticider i kaffeproduktionen.
Hvis vi fortsat ønsker at nyde vores morgenkaffe i fremtiden, er det nødvendigt at ændre vores tilgang til kaffeproduktion. Pesticider kan være effektive til bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme, og de kan umiddelbart øge udbyttet for kaffebønderne. Men på lang sigt skader vi både miljøet og vores sundhed. Forskere peger derfor på forskellige bæredygtige alternativer til de traditionelle kemikalier.
Forskellige strategier
En af disse strategier er agerskovbrug, hvor man dyrker afgrøder og træer på de samme områder. Dette vil bringe dyrkningen tilbage til kaffeplantens oprindelige tilstand og bidrage til økosystemets balance. Forskerne anbefaler også øget brug af biologisk bekæmpelse ved at introducere naturlige fjender som bakterier, svampe og insekter på markerne i stedet for kemiske pesticider.
En tredje strategi, der nævnes, er en ny genomisk teknik kaldet RNA-interferens. Ved at sprøjte RNA-molekyler på afgrøderne kan man slukke for vitale gener hos skadedyr. En væsentlig fordel ved denne teknik er, at den kun påvirker skadedyrene og hurtigt forsvinder fra miljøet. Selvom RNA-interferens er blevet afprøvet på flere afgrøder, er det endnu ikke testet på kaffe.
Det er vigtigt at bemærke, at flertallet af verdens kaffebønder er småskala-bønder med mindre end fem hektar jord. Disse bønder bruger generelt ikke pesticider og praktiserer allerede agerskovbrug i visse omfang. Problemet ligger primært hos de store farmere, der ofte findes i Brasilien og Vietnam og står for en betydelig del af den globale kaffeproduktion. Ifølge Athina Koutouleas er det netop disse store farmere, der udgør problemet.
Det er klart, at der er behov for en ændring i kaffeproduktionen for at beskytte både miljøet og sundheden for dem, der er involveret i produktionen og forbruger kaffen. Ved at implementere bæredygtige metoder kan vi sikre, at kommende generationer stadig kan nyde den bitre, velduftende og opkvikkende drik, som så mange af os elsker.
