I år er reglerne i Danmark anderledes end de plejer. Du får en bøde på mindst 2000 kroner.

27/12/2024 12:43

|

Lucas A

Foto: PR / Sikkerhedsstyrelsen Foto: PR / Sikkerhedsstyrelsen
Det koster en bøde på ikke under 2000 kroner.

Mest læste i dag

Hvis du er til fyrværkeri, må du i år væbne dig med tålmodighed.

Affyringsperioden er nemlig ændret til den 31. december til og med den 1. januar. Man skal derfor have tålmodigheden med sig et par dage endnu. Den ændrede periode er et tiltag, der prøver at tilgodese veteraner og andre, der kan opleve gener af de høje brag og lysglimt, der kommer fra fyrværkeri.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

"Det kilder måske i fingrene hos nogle allerede, men det er vigtigt, at vi husker at vente til den 31. december, før vi begynder at fyre af. Hvad der er en fest for mange, kan være en svær tid for andre. Derfor minder vi alle om, at det altså ikke er fra i dag, at man må fyre af, men først fra den 31. december," siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Den ændrede affyringsperiode betyder, at det som privatperson er ulovligt at fyre af inden den 31. december. Affyring uden for affyringsperioden kan medføre bødestraf.

"Det er ikke kun et ønske om, at vi tager hensyn til vores medborgere, det er også ulovligt at fyre fyrværkeri af uden for affyringsperioden. Derfor opfordrer vi endnu engang til, at man venter til den 31. december," siger Nicoline Zederkof Jensen.

Indtil du kan tage dit fyrværkeri i brug, skal det opbevares tørt og ikke for varmt. Du bør derfor ikke opbevare dit fyrværkeri tæt på varmekilder eller elektriske apparater.