Hvis du har handlet ind i Normal, så bør du straks læse dette

27/06/2024 05:53

|

Sebastian Ilsøth

Har du været et smut forbi Normal for nylig?

Mest læste i dag

Der er ingen tvivl om, at butikskæden NORMAL er populær blandt mange danskere.

Den danskejede detailkæde, der markedsfører sig ved at sælge almindelige varer til usædvanlige priser, tilbyder alt, hvad man kan ønske sig.

Sortimentet inkluderer kendte mærkevarer inden for personlig pleje, makeup, husholdningsartikler og slik, så der er noget for enhver, når de besøger butikken.

Ifølge en tidligere pressemeddelelse har kæden mere end 720 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien. Hvis du for nylig har besøgt en af dem, bør du være opmærksom.

Et af produkterne, der har været til salg i butikkerne, bliver nu tilbagekaldt.

Det meddeler kæden selv i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om slikkepinde af mærket Lolli (Lollipops, 25 styk, 250 gram, forskellige smagsvarianter). Tilbagekaldelsen gælder alle batch og holdbarhedsdatoer.

"Vi har desværre opdaget, at der er fundet metal i nogle af produkterne. Produktet skal kasseres eller returneres til en NORMAL-butik," skriver kæden.

Hvis du har købt dette produkt, behøver du ikke at bekymre dig om at have spildt dine penge. NORMAL refunderer selvfølgelig pengene til de berørte kunder:

"Kunder kan naturligvis få deres penge tilbage. NORMAL beklager ulejligheden," afslutter de pressemeddelelsen.

Fakta om NORMAL

  • NORMAL har over 145 butikker i Danmark.

  • Blandt produkterne finder man hårpleje, hudpleje, husholdningsartikler, makeup, konfekture, drikkevarer m.m.

  • Udvalget omfatter mere end 4.000 varenumre, og der er altid et stort fast sortiment af varer. Derudover tilføjes løbende nye produkter.

  • NORMAL åbnede sin første butik i Danmark i april 2013.

  • I dag har kæden mere end 720 butikker i 8 lande.

  • Kæden planlægger at åbne flere butikker i Danmark i de kommende år.

  • Følg med på www.facebook.com/NORMALDanmark og NORMALs øvrige sociale medier.

  • Besøg NORMALs hjemmeside på www.normal.dk.