Jesper Bengtson
De fulgte med fra bedsteforældre til børn, og de færreste ved egentlig hvorfor.
Du kender det godt. Saltbøssen vælter ved middagsbordet, og en stemme inde i dig siger, at du hellere må kaste en knivspids over skulderen. Eller du siger noget forhåbningsfuldt og banker lige hurtigt under bordet, uden rigtig at vide hvorfor.
De fleste af os gør det på ren rutine. Men bag hver eneste af de små skikke gemmer der sig en forklaring, der er langt ældre og mørkere, end man skulle tro.
Det skriver Kristeligt Dagblad, der har gravet i rødderne bag de overtroiske vaner, som gennem generationer blev givet videre i danske familier.
Tag nu det med at banke under bordet. Når fingrene rammer træet, er det faktisk en gammel henvisning til det kors, som Jesus blev korsfæstet på. Samme tanke ligger bag de krydsede fingre: de to fingre danner et lille, hurtigt korstegn, der skal holde det onde væk.
Saltet over skulderen har også sin egen logik. Spildt salt varslede ulykke, og man kastede det over netop den venstre skulder, fordi den blev regnet for den svageste side, hvor de onde væsener lurede.
Tallene og trappen
Så er der tallet 13, som mange stadig helst vil undgå. Ulykkestallet går tilbage til den sidste nadver, hvor der var 13 til bords. Modsat gælder syv og ni som heldige tal, blandt andet fordi tretallet dukker op igen og igen i Bibelen.
Og stigen, som man helst ikke går under? En stige, der står op ad en mur, danner en trekant, der symboliserer treenigheden. At træde igennem den blev tolket som ren foragt, nærmest en pagt med Djævelen selv.
Selv den sorte kat har en dyster fortid. Den blev historisk forbundet med Djævelen og hekse, og krydsede den vejen foran dig, kunne du modvirke det onde varsel ved enten at krydse fingrene eller spytte tre gange på stedet.
Næste gang saltet vælter, ved du altså præcis, hvad den lille håndbevægelse engang skulle beskytte dig mod.
