Engang var det levende lys ren overlevelse. Så skete der noget.
Forestil dig en mørk dansk gård for hundreder af år siden. Ingen lamper, ingen kontakt på væggen. Bare mørket, der sænkede sig tidligt og blev hængende hele vinteren.
Og så det ene, tynde lys.
Levende lys har fulgt os længere, end de fleste aner. De kendes helt tilbage til 700-tallet før Kristus, og dengang handlede de ikke om stemning. De var en lyskilde, man ikke kunne undvære.
Det fortæller museumsinspektør Mikkel Venborg Pedersen fra Nationalmuseet til idenyt.dk.
“Der har ikke været meget lys fra flammen, kun lige nok til at man kunne orientere sig i mørket,” siger han.
Lige nok til at finde vej ud til stalden. Lige nok til at klare aftenens gøremål, før man gik i seng.
Et vinterarbejde ved gryden
At lave lysene var et slid. De blev typisk støbt af fåretælle, altså fedt fra slagtede får, men man kunne også bruge oksetælle eller bivoks. Fårene blev slagtet i september, og så gik dypningen i gang.
Som regel var det en ældre kvinde i huset, der stod for det. Hun smeltede tællen i en gryde og dyppede langsomt tekstilsnore i det flydende fedt, igen og igen. En beskæftigelse, der kunne stå på vinteren igennem.
Lysene var dyre at fremstille. Derfor nøjedes mange bondehusholdninger med et enkelt, tyndt lys, som blev hængt op eller gemt væk i skabe, så musene ikke åd det. Og tællelysene var lunefulde. De spruttede og skulle holdes øje med hele tiden.
Kun til jul og andre store dage fandt man de flere og større lys frem.
Da flammen mistede sit job
Omkring 1830 kom stearinet til, og pludselig blev det både renere og lettere at lave lys. Men den helt store forandring ventede stadig.
I slutningen af 1800-tallet kom elektriciteten. Med et enkelt tryk kunne man nu fylde et helt rum med lys, og dermed var de levende lys ikke længere nødvendige.
Alligevel blev de. Ikke fordi vi havde brug for dem, men fordi vi holdt af dem. I dag tænder vi dem for hyggens, stemningens og symbolikkens skyld, som et lille bål mod mørket, præcis som vi altid har gjort omkring vintersolhverv.
Vil du passe på luften indendørs, anbefaler Miljøstyrelsen at klippe vægen ned, undgå duftlys og lufte godt ud bagefter. Bivoks- og sojalys udsender færre partikler end de klassiske stearin- og paraffinlys.