Hører du dette ord i telefonen, skal du straks lægge på

26/05/2025 18:54

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Hører du ordet i telefon, skal du straks lægge på.

Andre læser også

Det er som om svindlerne aldrig sover, når de med snedige kneb og glatte tunger forsøger at lænse intetanende danskere for deres surt opsparede penge.

Denne gang er det ordet 'sikkerhedskonto', der skal få dig til at spænde bæltet op og hoste op.

For du skal skynde dig, det haster, og ellers går det helt galt… eller det er i hvert fald dét, de gerne vil have dig til at tro.

Det skriver mediet is.fi.

”Hej, det er fra banken…”

Svindelnumrene foregår i flere trin, men starter som regel med en ganske uskyldig besked.

En sms eller et opkald fra noget, der ligner din bank, din el-leverandør eller måske Skat, hvor beskeden er kort og nervøs: Noget er galt, du skylder penge, eller nogen prøver at hacke dig, og det hele skal gå hurtigt.

Det er den slags beskeder, der får folk til at handle overilet og ringe tilbage, før de tænker.

I næste fase udgiver svindleren sig for at være fra banken eller en myndighed og taler med alvor i stemmen. Dine penge er i fare, men 'bare rolig, vi har oprettet en sikkerhedskonto til dig', hvorefter de vil have dig til at overføre pengene hurtigst muligt.

Problemet? Den konto findes ikke.

Finnerne har mistet millioner

I Finland har denne form for svindel været i omløb længe, og alene sidste år mistede finnerne, hold fast, 15 millioner euro, svarende til over 100 millioner kroner.

Politiet har derfor udsendt en skarp advarsel:

“Der er ingen sikkerhedskonto. Banker eller myndigheder vil aldrig bede om dine bankoplysninger, foreslå at downloade software til din enhed eller bede dig om at overføre penge som en sikkerhedsforanstaltning,” siger inspektør Jussi Larvanto fra det finske kriminalpoliti.

Hvis altså nogen ringer og siger 'sikkerhedskonto', så er det ikke dig, der skal på overarbejde - det er nemlig din pegefinger. Tryk i stedet på 'læg på', og gør det uden at blinke. For i det her spil gælder det gamle mundheld: bedre at være en smule paranoid end at være total blanket af.