Heldig mand vandt i Lotto, men måtte punge ud: Var kommet til at love...

09/02/2025 17:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Danske spil
”Jeg har jo et problem,” fortæller manden.

Andre læser også

Mere glitter, luksus og sjov i hverdagen.

Det er planen for en mand fra Herning, der for nyligt vandt 1.000.000 kr. i Lotto.

Men inden han kan begynde at nyde det, er der lige et regnskab, han skal have styr på.

Sådan lyder det fra Danske Spil i en pressemeddelelse.

"Jeg har et lille problem," siger manden og griner, før han fortsætter:

"Et af mine børn ønskede sig en skiferie, men det er ikke noget, vi plejer at gøre, da vi har haft andre prioriteter. Jeg sagde, at hvis vi vandt i Lotto, ville vi tage af sted… Det var dagen før trækningen, så nu har jeg det hængende over hovedet," forklarer han.

Han ser alvorlig ud, men det er tydeligt, at han ser det som et meget positivt problem, der pludselig er blevet hans. Selvom ingen i familien er eksperter på ski.

"Tjaah, jeg tror, det bliver en skiferie. Der er vel noget, der hedder skiskole, ikke? Og så tænker jeg, at vi tager sydpå, hvor de også har afterski. Så kan vi starte med en disciplin, vi allerede kender," overvejer han.

Når familien så er tilbage i Danmark, er planen at tage den lidt mere roligt med resten af gevinsten.

"Det lyder måske kedeligt, men som Dan Turell sagde: ’Jeg holder af hverdagen’. Det gør jeg også. Jeg elsker hverdagen. Det er nemt at bruge alle pengene på at rejse jorden rundt i en måned, men planen er at gøre hverdagen endnu bedre. Nu er der råd til en ekstra koncert med vennerne eller en spontan tur et sted hen. Sådanne små ting er med til at gøre livet bedre hver dag," afslutter han.