Har du handlet hos IKEA for nylig? Så læs med her

24/06/2025 19:26

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
Det er ikke ligefrem optimalt.

Andre læser også

IKEA er en favorit blandt mange danskere.

Kæden, der tilbyder alt til hjemmet, er kendt for sine smarte designløsninger, lave priser og møbler, der ofte kræver både fingersnilde og en god portion skruer.

Men midt i den svenske hygge og funktionalitet gemmer der sig nu en vigtig advarsel.

Har du for nylig været en tur i IKEA og smidt noget køkkengrej i kurven? Så bør du være opmærksom. IKEA har nemlig valgt at tilbagekalde sin sorte hvidløgspresser, IKEA 365+ VÄRDEFULL, og opfordrer alle ejere til straks at stoppe med at bruge den.

Årsagen er en fejl i produktionen, som kan få små metaldele til at løsne sig under brug – og de risikerer at ende i maden.

De berørte modeller har artikelnumrene 201.521.58, 305.781.89 og 601.636.02, og kan kendes på et IKEA-logo på det øverste håndtag.

Er du i tvivl, anbefaler IKEA, at du hellere returnerer den – bare for en sikkerheds skyld. Ingen har lyst til at finde jernstumper i deres aftensmad.

Du behøver hverken kvittering eller original emballage. Mød blot op i dit nærmeste IKEA-varehus, så får du pengene tilbage uden problemer.

IKEA opfordrer også til, at man hjælper med at sprede beskeden – måske har nogen i din omgangskreds en gammel presser liggende i skuffen eller i sommerhuset.

Har du spørgsmål, kan du kontakte IKEAs kundeservice på 70 15 09 09.