Er du i usikker? Dette giver klip i kørekortet

05/08/2024 21:58

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
De her overtrædelser giver et klip i kørekortet.

Mest læste i dag

Der er flere trafikforseelser, der kan give et klip i kørekortet.

Har du haft kørekort i mere end tre år, kan du maksimalt have to klip i kortet. Får du et tredje klip, medfører det en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket betyder, at du skal bestå en orienterende teori- og køreprøve for at få kørekortet tilbage.

Dette oplyser FDM.

Hvornår får man klip i kørekortet? Du får et klip i kørekortet for følgende forseelser:

  • Overskridelse af fartgrænsen med mere end 30 procent

  • For kort afstand til forankørende

  • Ulovlig kørsel i nødsporet

  • Manglende fastspænding af børn under 15 år

  • Manglende styrthjelm for passagerer på 8-15 år på motorcykel

  • Kørsel over for rødt lys

  • Overtrædelse af vigepligtsreglerne

  • Overtrædelse af overhalingsreglerne

  • Overskridelse af spærrelinjer ved overhaling

  • Øget hastighed ved overhaling

  • Overhaling ved fodgængerfelt

  • Kørsel mod færdselsretningen

  • Uforsvarlig slalomkørsel i tæt trafik

  • Farlig eller unødig ændring af færdselsretning og placering

  • Kørsel venstre om helleanlæg

  • Kørsel om kap eller væddeløbskørsel på vej

  • Kørsel over jernbanespor, når der er signal til standsning

  • Brug af håndholdt teleudstyr som mobiltelefon, GPS, iPad og smartwatch

  • Kørsel med en lav koncentration af THC i blodet (0,001-0,003 mg/kg)

Hvis forseelsen medfører en ulykke eller fare for andre, kan politiet beslutte at frakende førerretten.

Særlige regler for nye bilister

Har du haft kørekort i mindre end tre år, resulterer det andet klip i et kørselsforbud.

Dette betyder, at du skal aflevere kørekortet og gennemgå otte teorilektioner og otte kørelektioner hos en kørelærer samt bestå en kontrollerende køreprøve for at få kørekortet tilbage.

Du skal selv betale for undervisning og prøver.

Straffen for håndholdt mobiltelefon

Straffen for at køre med håndholdt mobiltelefon er 1.500 kr. Derudover får du et klip i kørekortet og skal betale 500 kr. til Offerfonden.

Reglerne gælder også for andre former for håndholdt teleudstyr og kommunikationsapparater.

Kan man få flere klip i kørekortet på én gang?

Ja, flere overtrædelser i samme situation udløser hver et klip, f.eks. hvis du overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30 procent og kører over for rødt lys samtidig. Udover klippet får du også en bøde for trafikforseelsen.

Det er også muligt at få et klip i kørekortet, inden du erhverver kørekortet. I sådanne tilfælde vil klippet blive stående i registeret og medføre, at du får frataget kortet ved første klip inden for de første tre år efter erhvervelsen.

Klip annulleres tre år efter overtrædelsen.

Forkert brug af autostole

Du får et klip i kørekortet for følgende forseelser med autostole:

  • Placering af bagudvendt autostol foran en aktiv passagerairbag

  • Forkert fastspænding af børn under 135 cm i ikke-godkendt sikkerhedsudstyr eller udstyr, der ikke passer til barnets højde og vægt

Som fører er du ansvarlig for, at sikkerhedsudstyret er korrekt for passagerer under 15 år.

Hvordan kan man se klip i kørekortet?

Det er ikke muligt selv at slå op, hvor mange klip du har i kørekortet. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte politiet.

Hvornår skal man betale til Offerfonden?

Ved alle sanktioner som frakendelse, kørselsforbud eller klip i kørekortet, tillægges der 500 kr. til Offerfonden. Dette beløb er et tillæg til sanktionen og ikke en forhøjelse af bøden. Uanset antallet af sanktioner ved en overtrædelse, tillægges kun én betaling på 500 kr.

Hvorfor skal man betale til Offerfonden?

Pengene til Offerfonden finansierer rådgivning, oplysning og forskning inden for området. Lovgiver ønsker at straffe kriminelle, da færdselsovertrædelser potentielt kan medføre ofre.

Kilde: FDM

Kilde: Færdselsloven