DMI advarer: Her er der risiko for oversvømmelser

16/03/2023 09:08

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Skyer er trukket ind over det meste af landet, mens et regnvejr banker på.

I løbet af dagen trækker en varmfront med pæne nedbørsmængder ind over Danmark, og de vil særligt husere over den nord- og nordvestlige del af landet.

Her vil regnen i eftermiddag og i aftentimerne også kunne falde som slud eller tøsne.

Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog Anja Bodholdt, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt torsdag morgen.

Det er dog ikke noget som vil lægge sig, for sammen med regn og blæst er også stigende temperaturer, og vi vil i løbet af dagen få op omkring fem grader.

I de kommende dage kan vi endda se frem til to-cifrede varmegrader – desværre slipper vi ikke for blæst og mere nedbør.

Risiko for lokale oversvømmelser

Ud fra de nuværende prognoser ventes mellem 20 og 30 millimeter regn til Nordjylland frem til fredag middag, og det kan give risiko for oversvømmelser af vandløbsnære områder i Nordjylland - måske også i dele af Vestjylland - i løbet af weekenden, advarer DMI.

Derfor opfordres Nordjyderne til at være opmærksomme på risiko for oversvømmelser i vandløbsnære områder i løbet af weekenden.