Forside Nyheder Arla med opfordring til danskerne: Aflever det straks tilbage

Arla med opfordring til danskerne: Aflever det straks tilbage

mælk, arla, mælkekasser
Privat

Har du dette derhjemme, bør du straks aflevere det

Lige nu læser andre

De grønne og sorte plastkasser er langt fra kun at finde i supermarkedet længere.

De er blevet et velkendt syn i garager, børnehaver og på lagerhylder.

Nogle bruger dem til opbevaring, andre som skamler eller til kreative byggeprojekter.

Men nu ønsker Arla at få dem tilbage.

Hvert år forsvinder tusindvis af de ikoniske mælkekasser fra Arlas normale leverancer.

Læs også

Det betyder, at virksomheden årligt skal producere op til 270.000 nye kasser for at imødekomme behovet.

Arla mener, det er skadeligt for klimaet, når kasserne kunne genbruges i op til 20 år, i stedet for at blive smidt væk.

Kasserne skal i cirkulation igen
Derfor lancerer Arla nu en landsdækkende indsamling og opfordrer både private, institutioner og virksomheder til at returnere kasserne.

Det gælder både dem, der er slidte og dem, der stadig kan bruges.

“Selvom vi ser det som et kompliment, at folk bruger vores mælkekasser til så mange forskellige formål, er det ikke ideelt, at de bruges til andet end at transportere mælk,” siger Henrik Lilballe Hansen, landechef for Arla Danmark.

Læs også

Han påpeger, at tidligere indsamlinger har været en succes, og han håber, at endnu flere vil finde kasserne frem fra skure, kældre og baglokaler denne gang.

Arlas egne opgørelser viser, at produktionen af de nye erstatningskasser udleder 106 tons CO2e hvert år.

Fokus på institutioner
En tidligere undersøgelse fra BUPL har vist, at mælkekasser er et af de redskaber, pædagoger er mest bekymrede for.

Kasserne er ikke sikkerhedsgodkendt som legetøj, og derfor opfordrer Arla især daginstitutioner til at returnere dem.

Som ekstra motivation donerer virksomheden fem kroner per indsamlet mælkekasse til Arla Fonden, der arbejder med børn og unges maddannelse.

Læs også

Donationen gælder de kasser, der bliver indsamlet ud over det normale flow.

Kasserne kan afleveres i supermarkeder, på genbrugspladser eller direkte til Arlas chauffører, når de leverer til restauranter og storkøkkener.

Har du en eller flere stående derhjemme, kan de altså gøre langt større gavn i mælkeleverancerne, end som opbevaring i garagen.

Ads by MGDK