Der er tale om phising
Lige nu læser andre
Selv om det for mange stadig virker som den mest naturlige reaktion, når man modtager en besked fra det offentlige, er det ikke nødvendigvis det bedste at følge instruktionerne uden videre. Når en sms eller e-mail omhandler fornyelse eller opdatering af sundhedskortet, er det fristende blot at trykke sig videre.
Men netop denne automatiske reaktion er det, svindlere forsøger at udnytte.
Beskederne leder ofte til hjemmesider, der ser så meget ud som sundhed.dk, at man næsten føler sig lettet: dansk sprog, velkendt layout, og efter nogle klik virker det som om, man er det rette sted.
Men det er man desværre ikke. Det er phishing, og svindlernes mål er at få fat i dine personlige oplysninger, kontaktinformationer og til sidst dine kortoplysninger, som de kan misbruge eller sælge videre, advarer Tjekdet.
Sådan lokkes du til at betale
Svindlerne bruger ofte en “forsendelse” som lokkemiddel: man vælger en leveringsmetode (f.eks. PostNord eller DHL), får en lille pris oplyst, og pludselig virker det “logisk” at indtaste kortoplysninger.
Læs også
Undervejs kan man også ende med at afgive sit CPR-nummer. Når man klikker “betal” eller “bestil”, sendes oplysningerne direkte til svindlernes server.
Hvad skal man være opmærksom på?
Domænet kan afsløre meget: stavefejl, underlige endelser som .com eller .info samt brug af engelske ord i webadressen. Sundhed.dk advarer selv mod dette:
“Sundhed.dk vil aldrig bede om dine betalingskortoplysninger, og der vil aldrig være penge involveret mellem borgeren og sundhed.dk. Vi anbefaler, at du sletter denne type beskeder med det samme.”
Vil du bestille et rigtigt sundhedskort, gør du det via borger.dk – og under visse betingelser er det gratis, ellers koster det 40 kr. Der er ingen forsendelsesomkostninger. Hvis du allerede har indtastet kortoplysninger, bør du kontakte din bank med det samme.