Advarsel fra økonom: Fordelagtigt men MEGET risikabelt

02/12/2023 14:35

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Pas på du ikke går i fælden, advarer seniorøkonom

Andre læser også

Boliglånets finansielle landskab har taget en drejning, der overrasker selv de mest erfarne eksperter inden for låneområdet.

Det tidligere oversete F1-lån oplever nu en bemærkelsesværdig genopblussen, efter at have levet i skyggen af mere langsigtede låneformer i årevis. Ved overgangen til det nye år har syv ud af ti låntagere med fleksible lån valgt dette risikofyldte F1-lån.

F1-lånet, kendt for sin høje renterisiko, udgør nu næsten 50 mia. kr. af de samlede 75 mia. kr., der skal have fastsat ny rente ved den kommende januarauktion, der begynder næste uge.

F3- og F5-lånene udgør henholdsvis 10 mia. kr. og 10,3 mia. kr.

Markedet er forvirret over dette usædvanlige skift mod kortere rentebinding, da det forventes, at F1-renten vil være højere end både F3- og F5-renten ved den kommende auktion.

Realkredit Danmark forudser en F1-rente mellem 4 og 4,3 pct., mens F3- og F5-renten forventes at ligge mellem 3,5 og 3,8 pct. Derudover pålægges F1-lånet en betydeligt højere bidragssats på 0,25 pct. point.

Bag denne dristige manøvre ligger boligejernes forventning om rentefald i 2024. Boligejerne vælger bevidst et lån med en højere ydelse i håb om fremtidige rentefald, der potentielt kan føre til hurtigere besparelser.

Haris Coric, seniorøkonom i Realkredit Danmark, uddyber denne strategi over for Finans:

"Hvis man vælger et F5-lån, og renterne pludselig falder, kan det ikke betale sig at afvikle lånet før tid på grund af kurstab, med mindre man skal sælge boligen."

Dog er der ingen garanti for, at boligejerne med høj risikovillighed har vurderet korrekt. Haris Coric påpeger, at der ikke forventes betydelige rentefald i horisonten.

Selvom der kan forventes en lille nedgang i realkreditrenterne det kommende år, understreger han vigtigheden af at være ydmyg i vurderingen af fremtidens renteudvikling.

Usikkerheder omkring økonomisk aktivitet, kapacitetspres på arbejdsmarkedet og den underliggende inflationsudvikling er alle faktorer, der kan påvirke markedet og skabe uforudsete scenarier, advarer Haris Coric.