7 ud af 10 bilister kæmper med dette farlige problem: Det kan koste liv i trafikken

04/02/2025 15:33

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
56 % svarer at de har følt sig utrygge bag rattet på grund af dette

Andre læser også

Vintersolen kan være en smuk syn, men den udgør ikke nødvendigvis en fordel for trafiksikkerheden.

Når solens stråler rammer bilernes forruder direkte, kan det skabe en farlig kombination af nedsat synlighed og øget usikkerhed.

En ny undersøgelse fra YouGov for Gjensidige viser, at hele 7 ud af 10 bilister har oplevet at blive blændet af den lave sol i vintermånederne, fremgår det af en pressemeddelelse.

Risiko i trafikken

Den lave sol kan gøre det svært at se andre trafikanter, udvaske kontraster og i visse tilfælde endda gøre kørslen direkte farlig.

I undersøgelsen svarer 56 %, at de har følt sig utrygge bag rattet på grund af den blændende sol.

For nogle har det næsten ført til farlige situationer, mens 1 % har oplevet, at det rent faktisk resulterede i en ulykke.

Lene Rasmussen, skadedirektør hos Gjensidige, opfordrer bilister til at være særligt opmærksomme i de solrige timer:

"Når solen står lavt på himlen og rammer forruden direkte, kan det gøre det vanskeligt at få øje på andre bilister, cyklister og fodgængere... Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom."

Solbriller er ikke kun for sommeren

Ifølge Lene Rasmussen kan en simpel løsning ofte findes i handskerummet:

"Solbriller bør ikke kun bruges om sommeren. De kan være uvurderlige i situationer med lav sol, så det er en god idé at have et par liggende i bilen."

Det er også vigtigt at tage hensyn til bilisterne bagved.

Hvis solen rammer bagruden, er det en god idé at tage højde for, at den bagvedkørende måske har svært ved at orientere sig.

Undersøgelsen, der blev lavet blandt 905 danske bilister, viser også, at 13 % har oplevet, at den lave sol skabte farlige situationer.

Derfor er det afgørende for bilister at tilpasse deres kørsel, så de undgår unødvendige risici på de solrige vinterdage.