Eksperter afslører: Derfor kan det være bedre at spise rester af pasta frem for en frisk portion

Et viralt tip på sociale medier påstår, at gårsdagens pasta kan være mindre belastende for blodsukkeret end en frisklavet portion – og eksperter bekræfter, at der er videnskabelig støtte for påstanden.

Det ligner ideer om, at nedfrysning og efterfølgende opvarmning af brød kan reducere udsving i blodsukkeret. Begge teorier bygger på, at opvarmning og nedkøling af stivelsesrige fødevarer kan langsommere fordøjelsen.

Kokken Giada De Laurentiis nævnte for nylig dette i en Instagram-video, hvor hun delte et tip om, at pastaen dagen efter kan være lettere at fordøje. “Rester af pasta vinder,” sagde De Laurentiis i videoen ifølge The Post.

Og det er ikke bare et tilfældigt råd. Eksperter fortæller til Fox News Digital, at forskning understøtter påstanden.

“Når man koger pasta, lader den køle af, og derefter opvarmer den, omdannes noget af den fordøjelige stivelse til resistent stivelse,” siger diætist Ashley Kitchens.

“Resistent stivelse gør, som navnet antyder – den modstår fordøjelsen. Derfor optages mindre sukker og glukose i blodet.”

Resistent stivelse fungerer som kostfibre, da den nærer gavnlige tarmbakterier i stedet for hurtigt at blive nedbrudt til sukker. Ifølge ernæringseksperter dannes resistent stivelse under en proces kaldet retrogradering. Når pastaen koges, bliver stivelsen lettere at fordøje. Efter opbevaring i køleskabet – helst i 24 timer eller længere – ændrer noget af stivelsen sig til en form, som kroppen ikke kan nedbryde helt.

Resultatet er, at nedkølet og genopvarmet pasta giver færre fordøjelige kalorier og medfører en mindre stigning i blodsukkeret, forklarer eksperter fra The Ohio State University Wexner Medical Center.

En artikel fra 2024 fra dette medicinske center forklarer, at resistent stivelse indeholder omkring halvt så mange kalorier pr. gram som almindelig stivelse og transporteres videre til tyktarmen, hvor den fremmer væksten af gavnlige tarmbakterier.

Selvom studier viser, at effekten er reel, afhænger det af den enkelte – især personer med diabetes. Forskning fra University of Surrey har også vist, at pasta, der koges, køles og opvarmes igen, giver lavere blodsukker- og insulinresponser end friskkogt pasta.

“Det er ikke et universelt ‘hack’, og effekten kan variere,” siger Lauri Wright, lektor ved University of South Florida College of Public Health. “Det kan på en beskeden måde reducere eller forsinke stigningen i glukose, men det gør ikke pasta til et ‘gratis’ måltid i forhold til blodsukker.”

Metoden kan være nyttig for personer, der forsøger at kontrollere deres blodsukker, herunder personer med diabetes. Det bør dog betragtes som et redskab og ikke en universalløsning.

For personer med diabetes kan resistent stivelse hjælpe med at mildne blodsukkerstigninger, men kan også påvirke, hvor hurtigt glukose optages i blodet, hvilket kan ændre, hvornår insulin skal tages, påpeger Wright. Portionsstørrelsen er stadig vigtig, understreger eksperterne.

“Kun en del af stivelsen bliver resistent. Hvis man spiser meget store portioner pasta, er tricket måske ikke så effektivt,” siger Kitchens.

Eksperter er enige om, at genopvarmet pasta kan have en mindre metabolisk fordel, men at balancerede måltider, tilstrækkeligt fiberindtag og kontrol med portionerne stadig er det vigtigste.

Hvis du vil prøve metoden, anbefaler ernæringseksperter at koge pastaen al dente, så den ikke bliver for blød. Opbevar den derefter i en lav beholder i køleskabet i 12 til 24 timer og genopvarm den grundigt før servering.

Ris og kartofler kan have en endnu stærkere effekt med resistent stivelse, og brød kan også ændre sig afhængigt af type og forarbejdning.