Jesper Bengtson
Koblingen til døden er langt ældre end både græskar og den amerikanske fest.
Gå en tur gennem byen i disse uger, og du kan ikke undgå det. Spøgelser i vinduerne, kunstige edderkoppespind, grinende dødningehoveder og snart også udklædte børn på gaden.
Vi gør det hvert eneste år op til den 31. oktober. Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor halloween lige netop handler om det uhyggelige, om ånder og om de døde?
Svaret ligger langt tilbage i tiden. Det skriver Historienet.
For længe før den amerikanske fest med græskar og slik fejrede kelterne højtiden samhain, hvis navn betyder “sommerens død”. Festen markerede overgangen fra den frugtbare tid til den mørke vinter og blev holdt natten til 1. november.
Den blev især fejret i oldtidens Irland, særligt i kongeriget Meath, men også britiske og galliske keltere holdt den. En gallisk kalender fra omkring 100-tallet, den såkaldte Coligny-kalender, rummer endda månedsnavnet samonios, der ligger tæt op ad ordet samhain.
Det var en stor religiøs højtid. Kongen samlede hele riget til fest, druiderne ofrede til guderne, og nye love blev vedtaget.
Men samhain-natten var også noget helt særligt. Kelterne troede, at grænsen mellem gudernes og menneskenes verden denne nat blev totalt udvisket, og at dæmoniske kræfter lurede ude i mørket.
Ulster-myterne fortalte skræmmende historier om netop den nat. “Enhver mand, der i samhain-natten ikke befandt sig i Emain Macha, mistede forstanden,” lød det.
Og i Bretagne mente man ifølge folketroen, at de afdøde den 1. november vendte tilbage til de levendes verden for at spise og varme sig. Her var det altså ikke bare ånder, men de døde selv, der kom på besøg.
Århundreder senere lagde den katolske kirke sin egen helligdag oven på festen. Pave Bonifacius 4. indstiftede allehelgensdag i 609, oprindeligt den 13. maj. I 835 flyttede pave Gregor 4. højtiden til 1. november, angiveligt for at få sommerpilgrimmene væk fra Rom og for at overskygge kelternes hellige aften.
Dermed smeltede den kristne allehelgensaften sammen med den gamle keltiske fest om de døde. Og derfor markeres halloween i dag natten til 1. november, præcis den dato, kelterne regnede for samhain.
