Måske vælger du at undlade kvitteringen for at skåne miljøet, eller måske ønsker du blot at undgå bunker af papir. Muligvis er du allerede på vej videre i dine tanker.
Uanset motivationen er der mange af os, der sjældent, hvis nogensinde, accepterer at modtage en kvittering ved kassen efter betaling.
Denne vane kan dog vise sig at være kostbar, hvis vi ikke tænker os om.
Der er ingen klare regler for, hvornår det er nødvendigt at tage imod en kvittering, men en fornuftig retningslinje er at gøre det, når du har købt noget, du planlægger at beholde i mindst to år.
Denne toårsperiode svarer til den reklamationsret, vi har i Danmark, og den gælder for alle varer, som Martin Bruun-Houmølle, en jurist fra Forbrugerrådet Tænk, forklarer ifølge avisen.dk.
Det dækker reklamationsretten
Vigtigt at bemærke er, at reklamationsretten dækker fejl i produktet og ikke skader, der opstår ved uheld eller forkert brug.
At gemme kvitteringer for to års indkøb kan imidlertid være en udfordring, så Martin Bruun-Houmølle foreslår en pragmatisk tilgang:
"Det kan være en god idé at beholde kvitteringen, hvis beløbet er stort nok til, at du ønsker en problemfri tilbagebetaling," siger han.
Sådan får du styr på kvitteringerne
Hvis du ønsker at organisere dine kvitteringer, har oprydningsspecialist Kamille Sommer, der driver virksomheden oprydningskonsulenten.dk, nogle råd. Hun anvender et kuvertsystem, hvor hun gemmer kvitteringer for hvert år og markerer dem med årstal.
Alternativt kan du tage billeder af kvitteringerne og gemme dem i en mappe på din telefon, eller nogle butikker tilbyder at sende kvitteringerne via e-mail eller gemme dem elektronisk for dig.
Hvis du mister din kvittering, men oplever et problem med dit køb, er der stadig håb.
Du skal blot kunne dokumentere dit køb, og det behøver ikke nødvendigvis at være med en kvittering, selvom det er den mest bekvemme metode. Martin Bruun-Houmølle nævner, at forbrugere med succes har dokumenteret køb ved hjælp af billeder af deres kontoudtog.
